Beskæftigelsesministeriet

Sygedagpengeregler: Man har ret til at sige nej til lægebehandling

Del

Sygemeldte borgere har ret til at afvise lægebehandling, de er utrygge ved, uden at det får konsekvenser for deres forsørgelse. Samtlige partier i Folketinget står bag lovforslaget.

Siden 2014 har der været en forsøgsordning på sygedagpengeområdet, der har givet borgere mulighed for at afvise lægebehandling, uden det får konsekvenser for deres forsørgelse. Alle partier i Folketinget har torsdag, 25. april 2019, vedtaget et lovforslag, der gør forsøgsordningen permanent.

De nye regler betyder, at en sygemeldt borger kan sige nej til lægebehandlinger, som fx en elektrochok-behandling eller antidepressiv medicin, uden at det påvirker retten til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller kommunens vurdering af, om borgeren kan få bevilget fleksjob eller førtidspension.

Samtidig skal kommunen ikke længere inddrage sundhedskoordinatoren, når en borger afviser lægebehandling. En høring i 13 kommuner har vist, at sundhedskoordinatoren kun i begrænset omfang har peget på alternativ behandling, som var formålet med at involvere sundhedskoordinatoren.    

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det er min klare opfattelse, at langt de fleste borgere i god ro og orden finder en løsning sammen med deres sagsbehandler og læge, de er helt trygge ved. Nu sikrer vi, at ingen skal føle sig presset til at tage imod lægebehandling. Vi har tidligere set eksempler, hvor sygemeldte har følt sig tvunget til fx at tage antidepressiv medicin i frygt for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Med de nye regler behøver sygemeldte borgere ikke at være bange for at miste deres forsørgelse, hvis de siger nej til lægebehandling. Det er et vigtigt princip.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2019.

Læs det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til ledighedstallet for marts 20193.5.2019 10:12:40 CESTPressemeddelelse

Ledigheden i marts steg med 500 personer. Det svarer til en ledighed på 103.900 fuldtidspersoner. Dermed er ledighedsprocenten uændret 3,7 procent. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Ledigheden er fortsat på et lavt niveau og har trods lille stigning været faldende i en lang periode. Siden juni 2015 er der kommet 21.100 færre fuldtidsledige. - Selv om vi fortsat har lav ledighed og høj beskæftigelse, skal vi ikke bare læne os tilbage og tro, at den hellige grav er vel forvaret. Tværtimod skal vi bruge de gode tider til at få alle med. Derfor er jeg meget glad for, at Folketinget netop har vedtaget at rydde ud i de mange stive regler og proceskrav på beskæftigelsesområdet til gavn for ledige og samfundet. - Samtidig har vi tidligere på ugen igen offentliggjort en ny rangliste over kommunernes indsats, så alle kan se, hvor gode de hver især er til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Jeg vil gerne opfordre ko

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum