Sydsudan: Med oplysning skal Corona bekæmpes

Sydsudan er det sidste land i verden bortset fra et par østater, hvor COVID-19 ikke er blevet påvist. Enten fordi virusset endnu ikke er ankommet til landet, eller fordi myndighederne ikke har kapacitet til at undersøge syge mennesker. Sidstnævnte er desværre nok mest sandsynligt!

ADRA arbejder på højtryk for at forebygge spredningen af Corona i organisationens projektlande i Afrika og Asien. Fokus har været på informationskampagner blandt de fattigste og mest udsatte mennesker.

Også i Sydsudan er ADRA i fuldt beredskab. I delstaten Upper Nile ligger organisationens baser placeret midt i lokalsamfundene, og i fx byen Maiwut går medarbejderne ud blandt hytterne og giver den samme information, som vi i resten af verden kender så godt: ”Hold afstand, undgå håndtryk og knus og vær opmærksom på symptomer”.

Advarsler når ikke frem
Siden januar har de lokale ADRA-teams i Upper Nile læst og set nyhedsmeddelelser om, hvordan Corona-virusset har påvirket mennesker; først i Asien, derefter i Europa og USA. De har blot kunnet vente på, at katastrofen rammer det afrikanske kontinent.

Sydsudan er i forvejen ekstremt sårbart. Frygten for at mangle mad følger mennesker dagligt, særligt i den nordlige og isolerede del af landet, hvor væbnede konflikter har destabiliseret regionen siden borgerkrigens udbrud i 2013. Nu findes en ny fjende i form af et mikroskopisk virus.

Problemet for hundredtusinder af mennesker i Sydsudans landdistrikter er, at de ingen oplysninger får af myndighederne. De færreste har elektricitet og derfor heller ikke radio eller fjernsyn. De havde end ikke hørt om deres nye fjende, før ADRA i denne uge gik ud med megafonen.

Maiwut-borgernes nye prøvelse
I Maiwut kan det absolutte flertal ikke læse. Adgangen til sundhedsvæsenet er ringe. Byen råder over en lokal klinik, men den har hverken fagligt uddannet personale eller medicin, ikke engang midler til sårrensning.

I mandags var Samuel Sorre, education specialist, og de andre fra ADRA-teamet ude på en ny runde i lokalsamfundet for at forberede borgerne på, hvad der kan komme, og hvordan de kan forebygge Corona-smitten.

Upper Nile-teamet har et vigtigt værktøj: En megafon, som de bruger flittigt for at tale til så mange som muligt. Folk lytter og undrer sig: Hvordan skal de kunne vaske hænder på denne måde? Det må betyde, at der konstant skal koges en masse vand.

Befolkningen i denne del af landet er vant til modgang. At forebygge Corona er ikke den første store prøvelse, skønt ingen kan sige, hvordan deres liv ser ud om en, to, tre uger.