Sydbank A/S

Sydbanks erhvervskunder får adgang til attraktiv finansiering via EU-støttet vækstprogram

Del
Erhvervskunder i Sydbank får nu adgang til attraktiv finansiering med garanti fra det EU-støttede vækstprogram InnovFin. Samarbejdet har til formål at understøtte udlån til erhvervsprojekter i vækst- og innovationsvirksomheder.

Øget beskæftigelse gennem investering og vækst i innovative projekter. Det er ambitionen hos den Europæiske Investeringsfond, EIF, og baggrunden for det partnerskab som EIF netop har indgået med landets fjerdestørste bank, Sydbank, via det EU-støttede vækstprogram InnovFin.

Det nye partnerskab gør det muligt for Sydbank at tilbyde sine erhvervskunder lån til en lavere rente, hvis kunderne lever op til ét af en række vækst- og innovationskriterier fastlagt af EIF. Muligheden for attraktiv finansiering opstår, fordi EIF via vækstprogrammet InnovFin stiller garanti for 50 pct. af et lån, der kvalificerer sig til programmet.

Projekterne, der finansieres i partnerskab med InnovFin, kan både være lån til vækst- og innovationsvirksomheder eller konkrete projekter, hvor en virksomhed indfører mere innovative processer.

Hos Sydbank ser man et betydeligt forretningsmæssigt perspektiv i det nye partnerskab og forventer, at det vil komme mange af bankens erhvervskunder til gode.

Morten Barsballe Nielsen, områdedirektør for Erhverv i Sydbank, har følgende kommentarer til det nye partnerskab:

• ”Vi ser positivt på perspektiverne i det nye partnerskab med InnovFin, og vi ser gode muligheder for at blive endnu bedre til at tiltrække og fastholde vækst- og innovationsvirksomheder. Der er ingen tvivl om, at det er et attraktivt kundesegment for Sydbank, både nu og på sigt.”

• ”Vi ser et betydeligt potentiale, både på vegne af de erhvervskunder, der får glæde af en konkurrencedygtig finansiering, og for os som bank. Jeg forventer, at vi kan være med til at sætte fart i en lang række projekter af innovativ karakter, der kan bidrage til at skabe vækst hos vores kunder og dermed til at skabe fremgang og arbejdspladser på tværs af Danmark.”

• ”Som organisation er vi klar til opgaven med at identificere og igangsætte nye projekter i samarbejde med vores erhvervskunder, og vi forventer, at partnerskabet vil øge Sydbanks udlån med ca. 750 mio. kr.”

• ”Erhvervskunder, der bliver omfattet af vækstprogrammet, skal fortsat kunne leve op til Sydbanks normale, grundige kreditvurdering til gavn for både kunden og banken.”

Fakta om partnerskabet:
• Sydbank forventer øget udlån via vækstprogrammet på ca. 750 mio. kr.
• Vækstprogrammet er målrettet virksomheder op til 499 ansatte
• EIF stiller garanti for 50 pct. af et lån
• Ét af 14 innovations- eller vækstkrav skal opfyldes for, at et projekt kan blive omfattet af InnovFins garantidækning
• Øger Sydbanks evne til at tiltrække og fastholde vækst- og innovationsvirksomheder
• Erhvervskunder i Nordtyskland kan også blive omfattet af InnovFin-lån

Om InnovFin:
Finansieringen er muliggjort af støtte fra InnovFin SME garantifaciliteten med finansiel støtte fra Den Europæiske Unions Horizon 2020 program og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) under Investeringsplanen for Europa. Formålet med EFSI er at understøtte og gennemføre produktive investeringer i EU og sikre bedre adgang til finansiering for virksomheder.

For mere information, kontakt venligst:
Morten Barsballe Nielsen, områdedirektør for Erhverv i Sydbank: +45 74 37 27 70


Louise Degn-Hansen, kommunikationschef i Sydbank: +45 74 37 26 48

Nøgleord

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye