Sydbank A/S

Sydbanks delårsrapport – 1. kvartal 2022

Del
Lønsomheden øges markant. "Dette skyldes effekten af målrettede indsatser for at øge indtægterne og reducere omkostningerne", udtaler adm. direktør Karen Frøsig.

Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2022

• Periodens resultat på 445 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 14,1 pct. p.a. efter skat • Basisindtjening på 1.200 mio. kr. er 9 pct. højere end i samme periode i 2021

• Nedskrivninger på udlån mv. udgør en indtægt på 61 mio. kr.

• Bankudlån stiger med 4,6 mia. kr., svarende til en stigning på 7 pct. i forhold til ultimo 2021

• Samlet kreditformidling stiger med 5,1 mia. kr., svarende til en stigning på 3 pct. i forhold til ultimo 2021 • Aktietilbagekøb på 425 mio. kr. påbegyndt 7. marts 2022

• Egentlig kernekapitalprocent er reduceret med 1,4 procentpoint i forhold til ultimo 2021 og er på 16,5 uden indregning af periodens resultat. Ved indregning af 50 pct. af periodens resultat udgør den egentlige kernekapitalprocent 16,9.

Administrerende direktør Karen Frøsig om Sydbanks resultat for 1. kvartal:

- Det er meget tilfredsstillende, at bankens lønsomhed løftes markant. Dette skyldes effekten af målrettede indsatser for at øge indtægterne og reducere omkostningerne. Samtidig fortsætter udlånet med at stige i et højt tempo. Udlånet stiger med 4,6 mia. kr. i 1. kvartal og er steget med 10,2 mia. kr. – svarende til 17 pct. – over de 3 seneste kvartaler.

Som kommentar til starten på den nye 3-årige strategiplan, siger bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen:

- Resultaterne i 1. kvartal er en meget tilfredsstillende start på den nye strategiperiode. Udviklingen stemmer overens med ambitionerne om at skabe vækst i forretningen og at vi vil være endnu mere værdiskabende for såvel kunder som aktionærer.

Karen Frøsig uddyber:

- Temaerne i vores nye strategi ”Vækst i forretningen” er vores vejviser og forudsætningen for, at vi kan opfylde strategiens mål om en øget konkurrencekraft. Vi vil have kunden i centrum og være arbejdsplads for nogle af sektorens dygtigste og mest engagerede medarbejdere.

Forventninger til 2022

• Der forventes vækst i dansk økonomi i 2022

• Basisindtjeningen forventes at blive højere end i 2021

• Basisomkostningerne forventes at blive lavere end i 2021

• Nedskrivningerne i 2022 forventes på et lavt niveau

• Resultatet efter skat forventes at være i intervallet 1.350-1.550 mio. kr.

• Forventningen til 2022 er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold

Yderligere oplysninger:  Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30 Pressechef Susanne Ingemann Faber, tlf. 26 29 11 29

Billeder

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye