Sydbank A/S

Sydbank vender Privat Banking-universet på hovedet

Del
Som den første bank i Danmark nytænker Sydbank sine produkter og rådgivning til formuende kunder. Private Banking-universet bliver fremadrettet bygget op omkring kundernes livsmål og megatrends i samfundet.
Pressefoto Sydbank
Pressefoto Sydbank

Kunderne skal i centrum i Sydbanks Private Banking-univers.

Derfor lancerer Danmarks tredjestørste bank nu en banebrydende ny vision for sit Private Banking-område, som vender hele konceptet på hovedet.

Væk fra bank-lingo

”Vi skal i endnu højere grad have kundernes behov og deres livsmål i fokus. Vi skal huske, at vores kunder er helt almindelige danskere, ikke bank- eller investeringseksperter, og vi skal derfor væk fra den sædvanlige bank-lingo og væk fra at tale om fx aktivklasser, lav volatilitet og regnskabsanalyser i vores investerings-rådgivning. Det er ikke personligt relevant for vores kunder,” siger Jacques Skovgaard, vicedirektør i Sydbank, som i april 2022 blev sat i spidsen for Sydbanks nye Wealth Management-enhed.

Sydbank vil i stedet tilbyde skræddersyede investeringsløsninger, kunderne kan forholde sig til.

”Vi vil arbejde ud fra et ’why’ – altså hvorfor du investerer, som du gør – ud fra dine livsmål på den lange bane. Vores kommunikation skal målrettes på en måde, så den er i øjenhøjde og skaber værdi for den enkelte.”

Megatrends bliver styrende

Et markant element i den nye strategi bliver megatrends. Det dækker over de globale mønstre og udviklingstendenser, der potentielt kan få stor betydning for samfundet i fremtiden. De bliver styrende for Sydbanks investeringsløsninger.

”Vores kunder har i høj grad selv meninger om og ønsker til, hvordan deres formue skal forvaltes. Er de fx optaget af den grønne omstilling, ressourcemangel, digitalisering, sundhed eller ældrebyrden? Den dialog er personlig relevant for vores kunder, og så er det op til os at sammensætte produkter, der passer til den enkeltes ønsker og mål,” siger Jacques Skovgaard.

Kundernes livsmål

I bund og grund handler det om at gøre op med, hvad man tidligere har betragtet som selve formålet med Private Banking.

- Det har længe handlet om farven på dine kreditkort, loungeadgang i lufthavnen og adgang til specialister. Det vil vi gerne lave om på. Vi vender hele konceptet og tager udgangspunkt i kundernes livsmål. Det kan være at gøre formuen større eller fastholde den, sikre de næste generationer eller skabe vækst i virksomheden. Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder med de økonomiske livsmål – og kun det. Vores dialog med kunderne, vores produkter og vores kommunikation tager alene udgangspunkt i dem, siger Jacques Skovgaard.

Billeder

Pressefoto Sydbank
Pressefoto Sydbank
Download
Jacques Skovgaard, Sydbank
Jacques Skovgaard, Sydbank
Download

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Sydbank er Danmarks tredjestørste bank med cirka 2.100 medarbejdere.

Koncernens hovedkontor ligger i Aabenraa og har endvidere 53 filialer og erhvervsafdelinger i hele landet – inklusiv tre filialer i Hamborg, Kiel og Flensborg.

Ved seneste regnskab i tredje kvartal opnåede Sydbank et resultat på 1.187 millioner kroner. Basisresultat før nedskrivninger på 1.579 millioner kroner er 47 pct. højere end samme periode sidste år i 2021.

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye