Sweco

Sweco vinder rammeaftale om videreudvikling af InfraLCA

Del
Vejdirektoratets og Banedanmarks værktøj til livscyklusvurderinger, CO2-udledning og miljøpåvirkning i infrastrukturprojekter skal udvides til at omfatte flere anlægsprojekter. Samtidig skal jernbaneanalyser nå samme høje niveau som vejdelen i værktøjet. Sweco har vundet rammeaftalen og er allerede i gang med den første opgave.
Sweco skal bl.a. tilføje jernbaneprojekter til LCA-værktøjet, der i forvejen kan beregne klima- og miljøpåvirkningen ved vejprojekter. Foto: Sweco.
Sweco skal bl.a. tilføje jernbaneprojekter til LCA-værktøjet, der i forvejen kan beregne klima- og miljøpåvirkningen ved vejprojekter. Foto: Sweco.

Kravene til dokumentation af klima- og miljøpåvirkning har bredt sig fra byggeriet til infrastruktursektoren. Nu skal Vejdirektoratets værktøj til at vurdere klima- og miljøpåvirkningen ved infrastrukturprojekter – kaldet InfraLCA – udbygges, så det dækker større dele af den samlede infrastrukturbranche.

Til det arbejde har Vejdirektoratet i samarbejde med Banedanmark efter et udbud fundet tre rådgivere til at hjælpe sig. Sweco blev nummer et i rammeaftalen og er allerede nu i gang med første opgave.

”Vi glade og stolte over at vinde aftalen og ser frem til at hjælpe Vejdirektoratet og Banedanmark med at opgradere og videreudvikle InfraLCA. Værktøjet bliver afgørende for branchens evne til at kunne beregne, dokumentere og nedbringe CO2-udledningen i forbindelse med intrastrukturprojekter de næste mange år,” siger Heidi K. Stranddorf, teamleder og fagansvarlig for LCA-sporet på projektet i Sweco.

”Vi, og den samlede infrastrukturbranche, står overfor en stor og fælles opgave med at bidrage til den danske klimamålsætning - og her er InfraLCA et nøgleværktøj. Vejdirektoratet ser frem til samarbejdet med Sweco om opdateringen af InfraLCA til den nye EPD-standard, som træder i kraft i oktober 2022,” siger Michael Ruben Anker Larsen, naturgeograf i Vejdirektoratet.

Ét fælles værktøj

I rammeaftalen skal Sweco videreudvikle den platform, som InfraLCA-værktøjet er baseret på, så den nyeste EPD-standard kan anvendes i værktøjet. Yderligere skal Sweco berige værktøjet med nye data og udvikle delkomponenter, så værktøjet på sigt kan beregne alle typer af infrastrukturprojekter i alle livscyklusfaser.

Til at løse opgaven stiller Sweco med miljøfagfolk, LCA-specialister og softwareudviklere. DTU-professor Michael Z. Hauschild deltager i projektet med sparring og granskning på LCA-sporet.

”Med opdateringen af InfraLCA får den danske infrastrukturbranche ét fælles værktøj, så det bliver lettere, bedre og hurtigere at arbejde sammen om den grønne omstilling af vores infrastruktur,” siger Alexander Skjøt Bennedsen, teamleder for bæredygtighed og digitalisering og ansvarlig for udviklingen af platformen hos Sweco.

Rammeaftalen løber i to år med mulighed for forlængelse og har en værdi af fem mio. kr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sweco skal bl.a. tilføje jernbaneprojekter til LCA-værktøjet, der i forvejen kan beregne klima- og miljøpåvirkningen ved vejprojekter. Foto: Sweco.
Sweco skal bl.a. tilføje jernbaneprojekter til LCA-værktøjet, der i forvejen kan beregne klima- og miljøpåvirkningen ved vejprojekter. Foto: Sweco.
Download
Heidi K. Stranddorf er teamleder og fagansvarlig for LCA-sporet på projektet i Sweco. Foto: Sweco.
Heidi K. Stranddorf er teamleder og fagansvarlig for LCA-sporet på projektet i Sweco. Foto: Sweco.
Download
Alexander Skjøt Bennedsen er teamleder for bæredygtighed og digitalisering og ansvarlig for udviklingen af platformen hos Sweco. Foto: Sweco.
Alexander Skjøt Bennedsen er teamleder for bæredygtighed og digitalisering og ansvarlig for udviklingen af platformen hos Sweco. Foto: Sweco.
Download

Information om Sweco

Sweco
Sweco
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

+45 72 20 72 07https://www.sweco.dk/

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye