Sweco vinder rammeaftale om færdiggørelsen af det nye Odense Universitetshospital
1.10.2021 08:03:45 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

Byggeriet af Danmarks største nybyggede sygehus går snart ind i sidste fase. Sweco har netop underskrevet en fireårig rammeaftale med Region Syddanmark om færdiggørelsen af delprojekter til det ambitiøse supersygehus med tilhørende rådgivning til det omkringliggende landskabsprojekt.
Det integrerede rådgiverhold består af Swecos egne ingeniører og landskabsarkitekter med CREO Arkitekter som underrådgiver, der alle har stor erfaring med kvalitetsfondsprojekter og andre projekter med lignende kompleksitet og størrelse som Rigshospitalet Nordfløjen, Skejby Psykiatriske Center, Nyt Hospital Herlev og Dansk Hovedpinecenter på Rigshospital Glostrup.
”Nyt OUH er et fantastisk spændende projekt og et af de mest markante sygehusbyggerier i Danmark, som vi er meget glade for, at vi nu skal være med til at færdiggøre. Gennemførelsen af projekterne på Universitetshospitalet er kompliceret og kræver stor faglig indsigt og planlægning, og vi er stærkt motiverede for at vise, at vi med vores brede kompetencer formår at håndtere og styre denne vigtige aftale sikkert i mål i tæt samarbejde med bygherre,” siger Henrik Leksø, afdelingsdirektør for Bygherrerådgivning, Byggeledelse & Arbejdsmiljø i Sweco.
Samspil mellem bygninger og landskab
Mens Swecos ingeniører skal levere bl.a. teknisk bistand, projektering, projektopfølgning, byggeledelse og tilsyn, skal landskabsarkitekterne fra Sweco Architects udarbejde og realisere det samlede landskabsprojekt omkring Nyt OUH, der omfatter både grønne strukturer omkring hospitalsbyggeriet samt udformningen af bygningsnære ude- og opholdsarealer.
Landsskabsprojektet for Nyt OUH tager udgangspunkt i et tidligere udarbejdet projektforslag, og der ligger et vigtigt arbejde i at opdatere og opgradere landskabet, så det understøtter bygningerne og funktionerne på Nyt OUH. Landskabsprojektet er centralt i forhold til at skabe den vigtige sammenhæng mellem byggeriet og omgivelserne med fokus på den menneskelige skala og mødet med naturen.
”Samspillet med bygninger og landskab er utroligt vigtigt, særligt omkring hospitaler, hvor den landskabelige bearbejdning har stor betydning for både patienter, personale og besøgende. Med det integrerede samarbejde igangsætter vi nu realiseringen, der sikrer kvalitet og synergi mellem inde- og ude på Nyt OUH,” siger Anja Boserup, kreativ leder for Landskab & Byplan i Sweco Architects.
Swecos landskabsarkitekter og byplanlæggere står bag bl.a. bag Akutmodtagelsen på Viborg Hospital, Demens Centrum i Aarhus og det prestigefulde Realdania-projekt Thomas B. Thriges Gade i Odense.
Odenses nye Universitetshospital forventes at stå klar i 2024. Nyt OUH opføres på en grund på i alt 860.000 m2 og er omfattet af tre lokalplaner. Hospitalet rummer 702 senge, 52 operationsstuer, 374 ambulatorier og 3000 parkeringspladser på terræn. Med en størrelse på 247.000 m2 bliver det nye universitetshospital det største nybyggede sygehus i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder

Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 mia. (EUR 2 mia. / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
