Sweco vinder kæmpe vejprojekt i Nepal
Den vitale hovedvej, Mahendra Highway, der forbinder Nepal fra øst til vest, trænger stærkt til en opgradering. I dag tager det ca. 10 timer at tilbagelægge den 400 km lange strækning fra Katmandu til Lamahi, fordi vejen mange steder er i dårlig forfatning og alt for smal.
I et pilotprojekt er Sweco blevet udvalgt til at designe, føre tilsyn med konstruktion og genhusning, vurdere de miljømæssige og sociale påvirkninger samt foretage kvalitetskontrol af en 40 km lang strækning af vejen. Yderligere 37 km af vejen skal senere udvides efter samme tilgang.
“For at leve op til standarden hos Nepals vejdirektorat skal vi udvide den eksisterende tosporede vej fra de nuværende 6 meter op til 14 meter i byerne og 16 meter i landområderne inkl. nødspor, afløb og fortove. Det er et af projektets største udfordringer, og derfor skal vi lægge en plan for, hvordan vi flytter eksisterende huse, butikker, templer og forsyningsanlæg samt tage bestik af, hvordan byggeriet påvirker mennesker og deres genhusning langs vejen,” siger Antonio Hidalgo Barrantes, Senior Project Manager i Sweco Danmarks internationale afdeling.
“En anden stor udfordring er, at vi skal gennemføre udvidelsen og opgraderingen af vejen samtidig med, at trafikken bliver afviklet på strækningen. Det betyder, at en detaljeret trafikhåndteringsplan er helt essentiel,” tilføjer han.
Verdensførende ekspertise
Formålet med projektet er at opretholde vejkvaliteten i Nepals infrastruktur. For første gang i Nepal vil projektet gøre brug af belægning genanvendt med cementstabilisering sammen med ny belægningsteknologi – noget Swecos Pavement Consultants er kendt i hele verden for.
”Swecos Pavement Consultants er blandt de førende rådgivere inden for området med særligt fokus på belægningsdesign, specielle belægninger, materialeteknologi og asset management. Det er kompetencer, der spiller en meget vigtig rolle i projektet,” siger Thomas Fleurine Sørensen, der er direktør i Energy & International i Sweco Denmark.
Sweco går til opgaven med en tre-sporet tilgang. Design af højkvalitets asfaltmix vha. af ny superpave teknologi for at modstå strukturelle fejl, udvikling af miljømæssige og sociale hensyn i overensstemmelse med IFC Performance Standards og tiltag til at forbedre trafiksikkerheden. I implementeringen af projektet involverer Sweco internationale specialister i design og konstruktion med solid erfaring fra lignende projekter andre steder i verden. En lokal underrådgiver i Nepal, DEVTEC vil assistere både med eksterne specialister og med et lokalt team.
Aktiv i Nepal siden 1985
Sweco gennemførte sit første projekt i Nepal i 1985 og har implementeret lignende projekter i Mongoliet og Tanzania for Millenium Challenge Corporation. I vejsektoren specifikt har Sweco været aktiv i Asien og Afrika, hvor klimaresistente, bæredygtige teknologier og know-how er afgørende. Vejprojektet for begge strækninger forventes at være færdiggjort i begyndelsen af 2024.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder

Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 mia. (EUR 2 mia. / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Danske virksomheder åbner øjnene for biodiversitetens forretningsværdi30.6.2025 09:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Selvom biodiversitet har stor betydning for økonomien og for mange virksomheders driftsbetingelser, er der stadig for få, der anerkender tabet af natur som en reel økonomisk risiko. Det viser en ny rapport fra Sweco. I Danmark er der dog tegn på bevægelse – og byggebranchen kan spille en positiv rolle ved bl.a. at fremme renovering og genbrug.
En halv million parcelhuse kan skifte hænder – nyt projekt skal skabe flyttekæder23.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt sætter fokus på de tusindvis af danske parcelhuse, som bebos af par eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra – de såkaldte empty-nesters. Målet er at opbygge viden om, hvorhen og hvorfor denne gruppe flytter, så man kan udvikle attraktive alternativer og skabe nye flyttekæder, der frigiver kvadratmeter til næste generation.
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum