Sweco

Sweco offentligør års- og bæredygtighedsrapport for 2022

Del

Sweco fortsætter med at vokse og styrke sin position som én af Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgivere i den igangværende grønne omstilling. Dette sker blandt andet i kraft af 120.000 kundeprojekter, 12 opkøb og 20.000 eksperter, der sammenlagt har skabt en højere nettoomsætning på 24 milliarder SEK.

Nettoomsætningen steg 11 procent til 15,8 milliarder kroner og med en margin på 9,2 procent. Efterspørgslen efter Swecos ydelser er drevet af øgede investeringer i den grønne omstilling af Europas industrier, energisystemer og transportinfrastruktur samt af investeringer i byers og lokalsamfunds modstandsdygtighed.

"Der er behov for stadig mere komplekse løsninger og samarbejde på tværs af grænser, efterhånden som omstillingen accelereres og intensiveres. Det giver gode forretningsmuligheder for Sweco at udnytte. I samarbejde med vores kunder bidrager vi til en mere bæredygtig udvikling i samfundet," siger Åsa Bergman, administrerende direktør i Sweco.

4.000 nye medarbejdere

I 2022 bød Sweco ca. 4.000 nye medarbejdere velkommen gennem 12 opkøb og aktiv rekruttering. Sweco består i dag af mere end 20.000 ingeniører, arkitekter og andre eksperter.  Medarbejdertilfredsheden er fortsat høj, og Sweco fastholder sin position som én af branchens mest attraktive arbejdsgivere.

Swecos primære bidrag til reduceret klimapåvirkning og en mere bæredygtig samfundsudvikling ses gennem de 120.000 igangværende kundeprojekter for private og offentlige kunder. I sin egen drift har Sweco et mål om klimaneutralitet i 2040, som blandt andet skal nås ved at halvere virksomhedens CO2-udledning inden 2030.

Find Swecos års- og bæredygtighedsrapport 2022 på www.swecogroup.com

Nøgleord

Billeder

Foto: Energistyrelsen og Sweco. Visualisering af Energiøen i Nordsøen, der skal producere og distribuere 10 GW energi, når den er i fuld drift. Sweco fungerer som teknisk rådgiver på projektet for Energistyrelsen.
Foto: Energistyrelsen og Sweco. Visualisering af Energiøen i Nordsøen, der skal producere og distribuere 10 GW energi, når den er i fuld drift. Sweco fungerer som teknisk rådgiver på projektet for Energistyrelsen.
Download

Links

Sweco

Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye