Sweco Danmark fortsætter væksten og leverer sit bedste regnskab nogensinde

Trods fortsatte effekter af corona-pandemien har Sweco evnet at indstille sig på nye vilkår og fortsætter den positive udvikling med et historisk godt resultat i 2021. Omsætningen vokser til 1,4 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. året før, mens EBITA lander på 134 mio. kr. svarende til 9,6% mod 7,8% i 2020. Også på antal medarbejdere er Sweco vokset og tæller i dag knapt 1.400 i Danmark.
”Det er summen af vores mange teams’ kvalificerede arbejde for bygherrer og kunder i hele Danmark, der giver os det gode resultat, vi i dag kan præsentere. Vi vandt sidste år flere og større projekter end nogensinde før og oplevede stor efterspørgsel på vores rådgivningsydelser i et år med svære vilkår. Jeg skylder alle kolleger en stor tak for indsatsen,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
Han fortsætter:
”Vores 2021-regnskab er den foreløbige kulmination på en ambitiøs strategi, der med afsæt i et dedikeret kundefokus og med bæredygtighed og integreret rådgivning som omdrejningspunkt skaber stor værdi for vores kunder,” siger Dariush Rezai.
Bæredygtighed øverst på agendaen
Den grønne omstilling er den røde tråd i Swecos projekter. Efterspørgslen efter bæredygtighedsydelser accelererede kraftigt sidste år og betød, at Swecos samlede bæredygtighedsteam af ingeniører og arkitekter steg til over 60 specialister. Sweco råder desuden over Danmarks største bæredygtighedsteam i byggeriet med speciale i DGNB-certificeringer og livscyklusvurderinger.
”Den grønne transformation er en udvikling, som vi driver ved at besidde de kompetencer, som sætter den fremtidige standard inden for bæredygtighed i byggeri og anlæg. Vores ambition om fortsat at være førende på området kombineret med det momentum, der er i den grønne transformation betyder, at vi også fremover investerer massivt i at videreudvikle vores bæredygtighedskompetencer. Vi glæder os over at arbejde med nogle af de mest visionære grønne projekter i branchen i form af Energiøen, UN17 Village og de tre største træbyggerier i Danmark lige nu,” siger Dariush Rezai.
Investerer i medarbejdere og udvikling
Sweco er karakteriseret ved en decentral struktur, en lav grad af bureaukrati og mange specialiserede og lokalt forankrede teams tæt på kunderne. Organiseringen giver ansvar til den enkelte medarbejder og stiller store krav til både medarbejdere og ledere. Derfor har ledelsen igangsat en større investering i medarbejderudvikling med karriereprogrammet Leap og lederprogrammet LUP, der samlet styrker faglig specialisering, projektledelse og ledelse i praksis.
”Vores ambitioner for Sweco er høje og kræver, at vi ikke alene tiltrækker de dygtigste medarbejdere i branchen, men at vi også formår at udvikle dem og deres ledere. Samtidig er vi optaget af at skabe rammer om en udviklende hverdag, som hver enkelt medarbejder trives i og præsterer i. Det er forudsætningen for at kunne levere høj kvalitet til kunderne,” slutter Dariush Rezai.
Fakta om Sweco Danmarks koncernregnskab 2021 (DKKm)
Sidste års tal i parentes
Omsætning: 1.397 (1.314)
Omsætning arkitektdivision: 336 (310)
Omsætning ingeniørdivisioner: 1.061 (1.004)
EBITA: 134 (102)
Antal fuldtidsansatte: 1.285 (1.230)
EBITA margin (%): 9,6 (7,8)
CEO, Sweco Group: Åsa Bergman
CEO, Sweco Danmark: Dariush Rezai
CFO, Sweco Danmark: Steen Steensen
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 mia. (EUR 2 mia. / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Danske virksomheder åbner øjnene for biodiversitetens forretningsværdi30.6.2025 09:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Selvom biodiversitet har stor betydning for økonomien og for mange virksomheders driftsbetingelser, er der stadig for få, der anerkender tabet af natur som en reel økonomisk risiko. Det viser en ny rapport fra Sweco. I Danmark er der dog tegn på bevægelse – og byggebranchen kan spille en positiv rolle ved bl.a. at fremme renovering og genbrug.
En halv million parcelhuse kan skifte hænder – nyt projekt skal skabe flyttekæder23.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt sætter fokus på de tusindvis af danske parcelhuse, som bebos af par eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra – de såkaldte empty-nesters. Målet er at opbygge viden om, hvorhen og hvorfor denne gruppe flytter, så man kan udvikle attraktive alternativer og skabe nye flyttekæder, der frigiver kvadratmeter til næste generation.
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum