Sweco Architects henter ny markedsdirektør
8.6.2022 08:00:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

Efter flere år på toneangivende tegnestuer er Mia Scheel netop tiltrådt som ny markedsdirektør i Sweco Architects.
40-årige Mia Scheel er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole med bred erfaring senest i kundevendte og markedsdrivende funktioner. Hun kommer fra en stilling som projektchef i RUM, tidligere som partner i ZESO Architects, ligesom hun har været en del af tegnestuerne hos bl.a. EFFEKT Arkitekter, COBE og WHITE Arkitekter i Sverige.
I sin nye stilling får hun ansvaret for at styrke det private bolig-, transformations- og erhvervssegment i samarbejde med Sweco Architects markedschefer i Øst.
”Med Mia får vi en profil, der passer perfekt ind i vores kundeorienterede kultur, som er initiativrig og i stand til at se muligheder i projekterne og i markedet. Hun har et stærkt netværksgen, der sammen med hendes flair for arkitektur gør hende til et aktiv både hos kunderne og internt i organisationen. Jeg glæder mig til samarbejdet og til, at vi med Mia ombord kan sætte yderligere skub på vores strategiske indsatsområder,” siger Mick Schou Rasmussen, direktør i Sweco Architects.
Bindeled for integreret rådgivning
En nøglerolle for Mia Scheel bliver som bindeled og gennemgående figur på tværs af projekterne og i direkte dialog med kunderne at levere integreret rådgivning med bæredygtighed som rød tråd.
”Jeg er begejstret og stolt over at blive en del af Sweco Architects og bidrage til den fortsatte positive udvikling og vækst. Nærvær og indlevelse i mennesker og i projekterne er altafgørende, og jeg glæder mig til at blive en del af et hus, hvor vi gennem samarbejdet mellem de æstetiske og tekniske discipliner kan skabe smukke, sammenhængende og bæredygtige projekter, der er gennemtænkt fra start,” siger Mia Scheel, der bl.a. tidligere i karrieren har undervist i bæredygtighed og arbejdet som bæredygtighedskonsulent.
Swecos arkitektforretning tæller mere end 320 arkitekter, hvoraf godt 180 arbejder ud fra Swecos hovedkontor i København, mens 140 arbejder fra Swecos kontorer i Vestdanmark. Sweco råder over Danmarks største bæredygtighedsteam i byggeriet med speciale i DGNB-certificeringer og livscyklusvurderinger
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder



Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 22 mia. (EUR 2,1 mia. / DKK 15,5 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Høj risiko for angreb: Sweco udgiver nyt notat om sikkerhed i den danske forsyningssektor4.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres
Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI3.11.2026 09:48:06 CET | Pressemeddelelse
Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.
Sweco henter nye profiler til storsats: Vil fordoble medarbejderstab3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco opruster på vand- og klimaområdet med tre fremtrædende profiler. De skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger på et område, hvor mere ekstremt vejr lægger stigende pres på byer og det åbne land. De kommende år skal afdelingen udvides markant, fortæller direktør
I skyggen af klimasikring og cyberfrygt: Danske vandforsyningsledninger samler milliardgæld30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske vandinfrastruktur forfalder i det skjulte. Med det nuværende tempo vil det eksempelvis tage 143 år at foretage den nødvendige renovering af drikkevandsnettet. Sweco advarer om, at den udskudte vedligeholdelse skubber en voksende milliardregning foran samfundet, som i sidste ende truer forsyningssikkerheden.
Sweco Danmark leverer fortsat højt indtjeningsniveau i tredje kvartal29.10.2026 10:25:47 CET | Pressemeddelelse
Sweco fastholder et højt indtjeningsniveau med en EBITA-margin på 15,2 procent i årets tredje kvartal. Aktiviteten udvikler sig positivt på tværs af forretningen, mens pharma-markedet fortsat er præget af et væsentligt lavere aktivitetsniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
