Sweco

Sweco accelererer Norfors fjernvarmeplaner i Nordsjælland

Del

Flere kommuner og forsyningsselskaber bruger Swecos digitale screeningsværktøj til en detaljeret kortlægning af, hvor det kan betale sig at konvertere fra gas til fjernvarme. En af dem er det fælleskommunale affaldsselskab Norfors i Nordsjælland, som oplever, at screeningsværktøjet accelererer processen og arbejdet med at udbygge fjernvarmen.

Screeningsværktøjet producerer overskuelige kort, der viser, hvor det er fordelagtigt at udbygge fjernvarmen i Nordsjælland. Illustration: Sweco
Screeningsværktøjet producerer overskuelige kort, der viser, hvor det er fordelagtigt at udbygge fjernvarmen i Nordsjælland. Illustration: Sweco

I Nordsjælland har Norfors udarbejdet planer for, hvordan regeringens ambitiøse planer om massiv grøn omstilling af varmesektoren kan realiseres. Selskabet bruger bl.a. Swecos energispecialister og screeningsværktøj til en detaljering og en kortlægning af, hvor det er mest fordelagtigt at udbygge fjernvarmen.

”Vi har stor værdi af at benytte Swecos screeningsværktøj til at skabe overblik over potentialet for udbygningen af fjernvarmen i Nordsjælland. Det har hjulpet os til at prioritere og målrette vores indsats, så vi bedst og hurtigst kommer i mål – dermed sparer vi meget tid i planlægningen,” forklarer siger Jan Olsen, Underdirektør i Norfors.

Nemt aflæselige kort

Screeningsværktøjet trækker på offentligt tilgængelige data fra Bygnings- og Boligregistret og kobler det med erfaringstal for energiforbrug fra Statens Byggeforskningsinstitut. Screeningens resultater bliver visualiseret på matrikelkort, der viser, hvor det giver mening for den enkelte bygningsejer at konvertere til fjernvarme. De nemt aflæselige kort er en stor gevinst i forberedelsen af myndighedsbehandlingen af de mange projektforslag og i dialogen med borgerne.

”Det ville være fuldstændig umuligt at gennemføre den her plan, få både politikere og borgere i tale og koordinere hele arbejdet uden Swecos screeningsværktøj. Med screeningsværktøjet kan vi hurtigt opkvalificere delelementerne i vores oprindelige plan og demonstrere fordele og ulemper, så dialogen med borgerne på borgermøderne bliver nemmere. Vi får solid dokumentation for vores kommunikation, og det skaber god afklaring for dem, der skal konverteres og dem, der ikke er oplagte fjernvarme-emner,” forklarer Jan Olsen.

Kasper Qvist, der er projektchef og seniorspecialist i energi i Sweco, forklarer, at tilbagemeldingerne fra alle de fjernvarmeselskaber, der benytter Swecos screeningsværktøj er, at det giver enorm værdi at kunne visualisere store mænger uoverskuelige data på en simpelt overskueligt kort.

”Der er ikke mange, der gider at sidde med næsen dybt begravet i data, men alle kan lide at kigge på et overskueligt kort – det siger mere end flere hundrede linjer data,” siger Kasper Qvist.

God borgerdialog

Norfors offentliggjorde udbygningsplanen før sommerferien 2022, og i løbet af efteråret har Norfors afholdt 10-12 borgermøder med mellem 500-1200 deltagende borgere pr. gang. Her har kortene fra screeningsværktøjet været omdrejningspunkt for dialogen med borgerne.

Norfors samlede udbygningsplan er ca. halvanden gang større end den nuværende fjernvarmeforsyning i området. Fuldt udbygget forventer Norfors at forsyne de nordsjællandske kunder med over 1.000 gigawatt-timer per år.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Screeningsværktøjet producerer overskuelige kort, der viser, hvor det er fordelagtigt at udbygge fjernvarmen i Nordsjælland. Illustration: Sweco
Screeningsværktøjet producerer overskuelige kort, der viser, hvor det er fordelagtigt at udbygge fjernvarmen i Nordsjælland. Illustration: Sweco
Download
Kort siger ofte mere end tusind linjers data. Illustration: Sweco
Kort siger ofte mere end tusind linjers data. Illustration: Sweco
Download
Kasper Qvist, projektchef og seniorspecialist i energi i Sweco. Foto: Sweco.
Kasper Qvist, projektchef og seniorspecialist i energi i Sweco. Foto: Sweco.
Download

Information om Sweco

Sweco
Sweco
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

+45 7220 7207https://www.sweco.dk/

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

Sweco søger 80 ekstra medarbejdere til projekter indenfor infrastruktur, vand, klima, miljø og energi28.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kraftig efterspørgsel efter grøn omstilling, klimatilpasning og forsyningssikkerhed kombineret med milliardinvesteringer i infrastruktur får Sweco til opruste yderligere indenfor energi, vand, klima, miljø og infrastruktur. Det er især et stort projekt som Energiøen i Nordsøen og generelt høj aktivitet på igangværende og nye anlægsprojekter, der skaber behovet for flere medarbejdere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum