Svensk prinsesse sætter fokus på mobning og incest
11.8.2020 14:26:09 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Da ni år gamle Stella og hendes far flytter til Sverige, føles alt nyt og svært: sproget, skolen, fritidsaktiviteterne – alt er anderledes, og det hele tager tid at vænne sig til.
En dag fortæller Stellas veninde Elena en frygtelig hemmelighed. En hemmelighed, som Elena får Stella til at love, at hun aldrig vil røbe.
Men Elenas hemmelighed er som en tung sten i maven på Stella. Hvad skal hun gøre?
”Stella og hemmeligheden” er en historie, der er god at læse sammen og derefter snakke om: En bog om et vigtigt emne. For Elenas tunge hemmelighed, der handler om, hvad der sker, når hun er alene hjemme med morens nye kæreste, er ikke noget børn skal gå med selv.
Selv om temaerne i ”Stella og hemmeligheden” er alvorlige, så fortælles historien på en måde, hvor børnene forstår alvoren uden at blive unødvendigt skræmt. Antydningerne af incest er klare nok til, at man forstår, der noget galt uden voldsomme detaljer. Det er en bog, som nogle børn desværre vil kunne spejle sig i – og som alle vil få noget ud af at læse. Og tale om bagefter.
Fakta om bogen:
Titel: Stella og hemmeligheden
Forfatter: Madeleine Bernadotte, Karini Gustafson-Teixeira og Marie Oskarsson
Illustreret af: Stina Lövkvist
På dansk ved: Anne Krogh Hørning
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740661675
Sidetal: 144
Udkommer d. 11. august 2020
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny træningsdagbog hjælper med at holde motivationen hele vejen til målet22.10.2026 13:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan holder man fast i motivationen, når den første begejstring over en træningsform har lagt sig? Og hvordan bevarer man overblikket over sine fremskridt undervejs? Det kan Træningsdagbogen hjælpe med.
Klassikeren Agnes Grey af Anne Brontë i ny, sproglig klædedragt22.10.2026 09:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Anne Brontës klassiker, Agnes Grey, udkommer nu i nyoversættelse ved Juliane Wammen, og dermed bliver fortællingen om kønsroller, kærlighed og klasseskel i 1800-tallets England tilgængelig i en ny klædedragt.
Ny kogebog vil gøre det nemt at ændre madvaner21.10.2026 10:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Astrid og Malene Søgaard ved godt, at det ikke er let at ændre sine madvaner. Især når det gælder aftensmaden, hvor traditioner og rutiner ofte bestemmer, hvad der kommer på tallerkenen. Men små ændringer kan gøre en stor forskel for både sundhed og klima. Med deres nye kogebog Bælgfrugter til hverdag ønsker søstrene at gøre det lettere for danskerne at få flere linser, bønner og ærter ind i hverdagen.
Få indblik i magtens mørke håndbog19.10.2026 09:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har historiens største svindlere, manipulatorer og bedragere til fælles? De orkestrerede en kompliceret løgn, der skulle efterlade dem selv som vindere. I Svinestreger afdækker historiker Kåre Johannessen 12 historier om mennesker, der fordrejede sandheden for at sikre sig magt, penge, anerkendelse eller politisk indflydelse.
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
