Svendborgs nye retsbygning indvies

Del
Retten i Svendborg kombinerer beton-flader, buer belagt med kobber og store vinduesåbninger.
Retten i Svendborg kombinerer beton-flader, buer belagt med kobber og store vinduesåbninger.

I dag torsdag den 1. september indvies Svendborgs nye retsbygning.

Retten i Svendborg er opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP) af et konsortium, der består af CASA, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension.

OPP-teamet bag rettens nye bygninger overdrog nøglerne til Bygningsstyrelsen og Retten i Svendborg i juni måned, og Retten har brugt sommeren på at komme på plads i de nye rammer, der er placeret på Christiansvej med udsigt over Svendborgsund.

”Vi glæder os hver dag over de fantastiske rammer, vi har fået om arbejdet ved Retten i Svendborg. Vi har fået langt bedre forhold for vores brugere, herunder for lægdommere, advokater, pressen, politi og anklagemyndighed. Vi har også højnet sikkerheden, samtidig med at vi har bevaret tilgængeligheden til retsbygningen. Det er mit håb, at retskredsens borgere vil besøge bygningen og overvære et åbent retsmøde, så de ikke kun får indtryk af bygningen, men også af hvordan en domstol arbejder,” siger Anni Højmark, retspræsident ved Retten i Svendborg.

OPP til fordel for begge parter
Aftalen blev indgået i november 2014, og der har været et tæt samarbejde mellem OPP-teamet og Retten om detaljerne i den i alt 4.000 m2 store bygning med syv retssale i stueetagen og en førstesal med kontorer til administrativt personale.

”Retten i Svendborg er blevet en arkitektonisk og funktionel bygning, som vi afleverede til tiden, til den aftalte pris, og med en garanteret solid drift og planlagt vedligehold i årene fremover. Den er et bevis på, at den offentlige bestiller får den bedste løsning i forhold til kvalitet og økonomi ved at opføre sit projekt som OPP og betro opgaven til en række erfarne private aktører,” siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS, på vegne af konsortiet.

Bygningsstyrelsen har lejet sig ind i bygningen i en periode på 20 år. Herefter kan Styrelsen købe ejendommen af OPP-selskabet.

Fakta: Retten i Svendborg
Konsortium: CASA (opførelse) og DEAS (drift og vedligehold), PensionDanmark, PKA, Sampension (investorer).
Projektsum: ca. 175 mio. kr.
Arkitekt: KPF Arkitekter.
Rådgivende ingeniør: COWI.
Bestiller: Bygningsstyrelsen.
Areal: 4.000 m2 fordelt på to etager. Ejendommen rummer syv retssale og en førstesal med mødelokaler og kontorområde.
Placering: Christiansvej 41 i Svendborg.

For mere information:
Retten i Svendborg: Retspræsident Anni Højmark, telefon 99 68 32 00
CASA: Senior Developer Rasmus Holbech, telefon 61 14 26 62
DEAS: Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, telefon 40 45 25 80
PKA: Pressechef Thomas B. Knudsen, telefon 26 18 45 73
PensionDanmark: Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, telefon 20 19 92 38
Sampension: Pressechef Klaus Fridorf, telefon 61 20 19 97

Kort om PKA, Sampension og PensionDanmark
Pensionskasserne har i alt over 1 mio. medlemmer inden for kommuner, regioner og det private område. Pensionskassernes samlede aktiver og investeringer udgør mere end 500 mia. DKK. www.pka.dk www.sampension.dk www.pensiondanmark.com.

Kort om CASA
CASA-koncernen består primært af entrepriseselskabet CASA A/S og ejendomsselskabet CASA A/S. Med en årlig omsætning på over 1 mia. kr. er CASA A/S en foretrukken samarbejdspartner for en række professionelle danske og internationale bygherrer. CASA A/S opfører alle former for byggeri i total- og hovedentreprise og er senest gået ind på OPP-markedet. www.casa-as.dk.

Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer:
Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed – via DEAS Erhverv og DEAS Bolig – og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål. www.deas.dk.

Billeder

Retten i Svendborg kombinerer beton-flader, buer belagt med kobber og store vinduesåbninger.
Retten i Svendborg kombinerer beton-flader, buer belagt med kobber og store vinduesåbninger.
Download
Retten rummer syv retssale og en førstesal med mødelokaler og kontorområde.
Retten rummer syv retssale og en førstesal med mødelokaler og kontorområde.
Download
Retten er placeret højt beliggende i Svendborg med udsigt over Svendborgsund.
Retten er placeret højt beliggende i Svendborg med udsigt over Svendborgsund.
Download
På førstesal er der  kontorfaciliteter til de ca. 40 medarbejdere, der nu er samlet fra flere adresser i Svendborg.
På førstesal er der kontorfaciliteter til de ca. 40 medarbejdere, der nu er samlet fra flere adresser i Svendborg.
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye