Miljømærkning Danmark

Svanemærket og EU-Blomsten fortsætter væksten

Del
Danmarks to officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, fortsætter de seneste års positive udvikling. Det betyder flere miljømærkede varer end nogensinde før – og stigende interesse.
Svanemærket og EU-Blomsten findes i dag på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark – det er 17 % flere end for blot et år siden.
Svanemærket og EU-Blomsten findes i dag på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark – det er 17 % flere end for blot et år siden.

Andelen af danskere, der går op i, hvad de selv kan gøre for at passe på miljøet, steg i løbet af 2016 fra 70 % til 74 %. Og danskerne sætter tilsyneladende handling bag ordene.

I hvert fald stiger antallet af danskere, der kigger efter de to mærker, når de handler. Og danskernes gode intentioner bliver tilsyneladende også efterlevet i praksis, bekræfter Martin Fabiansen, der er direktør i Miljømærkning Danmark:

- Vores seneste opgørelse viser, at omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser i Danmark i 2015 var på mere end 8 mia. kr. Omsætningen er dermed steget med 700 mio. kr. på blot et år. De seneste års markante vækst bekræfter, at både forbrugere og professionelle indkøbere i stigende grad vælger de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser.

Også antallet af handelsnavne fortsætter med at vokse, så Svanemærket og EU-Blomsten nu findes på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark. Det er en stigning på 17 % på blot et år. 

- Der er flere miljømærkede produkter at vælge imellem end nogensinde før. Det tyder på, at producenter og detailhandel også oplever miljømærkerne som en bæredygtig løsning – ikke kun miljømæssigt, men også økonomisk. Nu er opgaven at øge danskernes kendskab til det de mange varegrupper med miljømærket udbud, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Miljømærkning Danmark gennemfører i uge 17-18 kampagnen ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen”, som 12 af landets detailkæder bakker op om.

I forbindelse med kampagnen har danskerne mulighed at gå på opdagelse hjemme hos Svanemærket og EU-Blomsten og vinde et bredt udvalg af miljømærkede produkter – også nogle af de mindre kendte produkttyper. Man kan bl.a. vinde en babyseng, legetøj, børnemøbler, jeans og printer. Konkurrencen kører på www.miljømærkdithjem.dk i hele kampagneperioden.

HVAD TÆNKER DANSKERNE OM DEM, DER KØBER MILJØMÆRKEDE VARER?

De forbrugere, der lægger miljømærkede varer i indkøbskurven, er ansvarlige og går op i sundhed. Det mener mere end halvdelen af de danskere, der kender Svanemærket eller EU-Blomsten. Det er især kvinderne, der mener, at indkøb af miljømærkede varer er et udtryk for ansvarlighed og fokus på sundhed: 

  • 54 % mener, at dem, der køber miljømærket, er ansvarlige (63 % kvinder versus 45 % mænd)
  • 52 % mener, at dem, der køber miljømærket, går op i sundhed (57 % kvinder versus 46 % mænd)

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.006 CAWI-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 26. august -1. september 2016.

MILJØMÆRKERNE I TAL

  • Omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser var i 2015 på 8 mia. kr.
  • 74 % af danskerne går op i, hvad de selv kan gøre for at passe på miljøet. (YouGov okt 2016)
  • 85 % af danskerne kender Svanemærket – og 44 % kender EU-Blomsten. (YouGov jan 2017)
  • Fra oktober 2015 til oktober 2016 er andelen af danskere, der kigger efter Svanemærket, når de handler, steget fra 56 % til 59 %. Det tilsvarende tal for EU-Blomsten er en stigning fra 36 % til 37 %. (YouGov okt 2015 og YouGov okt 2016)
  • Svanemærket og EU-Blomsten findes på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark – blandt andet vaskepulver, bagepapir, legetøj, møbler, byggematerialer, boliger, hoteller og bilvaskehaller.

Nøgleord

Kontakter

Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, tlf.: 41 19 09 43 / mf@ds.dk

Billeder

Svanemærket og EU-Blomsten findes i dag på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark – det er 17 % flere end for blot et år siden.
Svanemærket og EU-Blomsten findes i dag på mere end 14.000 produkter og serviceydelser i Danmark – det er 17 % flere end for blot et år siden.
Download
Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker.
Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker.
Download

Links

Information om Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

https://www.miljomaerkning.dk

SVANEMÆRKET OG EU-BLOMSTEN

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Mærkerne gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og myndigheder at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Målet med miljømærkerne er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning. Derfor ser Svanemærket og EU-Blomsten på hele produktets rejse og de miljøproblemer der opstår undervejs - til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.

Når du vælger produkter med Svanemærket og EU-Blomsten, gør du en forskel:

  • Du skåner natur og miljø
  • Du passer på dig selv og dine nærmeste
  • Du sparer på jordens ressourcer
  • Du viser omtanke for fremtidens klima

Bedre for miljøet. Bedre for dig. Læs mere på www.ecolabel.dk.

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital reducerer CO2-belastning på fødevareindkøb med 58 %11.3.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital serverer årligt omkring 650.000 hovedmåltider til sine patienter. I 2022 fik hospitalet som det første i Danmark certificeret sit storkøkken med Svanemærket. Arbejdet for at opnå certificeringen samt en ændring i hospitalets måltidskoncept har været medvirkende til at reducere den totale CO2-belastning på fødevareindkøb med 58 %.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye