Miljømærkning Danmark - gammel profil

Svanemærket er top of mind hos syv ud af ti danskere

Del
Det nordiske miljømærke Svanen fylder godt i danskernes bevidsthed
Det nordiske miljømærke Svanen fylder godt i danskernes bevidsthed

Svanemærket fylder godt i danskernes bevidsthed. Næsten syv ud af ti danskere nævner Svanen først, når de bliver bedt om at nævne et miljømærke (65 %). Danmark ligger to procent over det nordiske gennemsnit. Og Danmark er samtidig det nordiske land, der har oplevet størst stigning i top of mind-kendskabet siden 2011. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som YouGov har gennemført for Nordisk Miljømærkning.

- Det er positivt, at Svanen har en plads i rigtig mange danskeres bevidsthed.  Og så viser undersøgelsen også, at Svanen ligger markant højere i top of mind blandt danskerne end andre mærker– det kan jeg som formand for Miljømærkenævnet kun være yderst tilfreds med, siger Nina Schiøtz.

88 % af danskerne kender Svanemærket, når de ser det. Otte ud af ti ved, at Svanen er et miljømærke.

Undersøgelsen viser også, at danskerne har stor tillid til Svanemærket, og at de ser det som et godt miljøvalg. 81 % af danskerne har nemlig tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket. Kun 54 % af danskerne har tilsvarende tillid, når producenten garanterer for, at produktet er et godt miljøvalg.

- Det er vigtigt, at forbrugerne kan føle sig trygge ved, at de produkter, der markedsføres som grønne, rent faktisk også er grønne. Den nye undersøgelse viser, at danskerne oplever Svanen som et tillidsvækkende pejlemærke, de trygt kan navigere efter. Og med god grund, da Svanen sammen med Blomsten jo er Danmarks officielle miljømærker, som stiller skrappe miljøkrav, der bliver strammet hvert 3.-5. år, fortæller Nina Schiøtz og tilføjer:

- Undersøgelsen viser tydeligt, at det er en både grøn og god forretning for producenter at gå efter en licens til mærket, da det øger forbrugernes tillid til produktet markant.

Den nye undersøgelse fra YouGov viser også, at Danmark er det land i Norden, der har det absolut største kendskab til EU's miljømærke Blomsten. 35 % af danskerne kender Blomsten, når de ser mærket. Det er en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2011 – og det er langt over det nordiske gennemsnit på 20 %. 

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

  • Svanemærket er top of mind blandt 65 % af danskerne (59 % i 2011).
  • 88 % af danskerne kender Svanemærket, når de ser det (uændret i forhold til 2011).
  • 79 % af danskerne ved, at Svanen er et miljømærke (77 % i 2011).
  • 81 % af danskerne har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket.
  • 35 % af danskerne kender Blomsten, når de ser mærket (29 % i 2011). 

Kort om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i uge 1-3 2013 blandt medlemmer i YouGov’s forbrugerpaneler i Danmark, Norge, Sverige og Finland – på Island er den gennemført af YouGov’s samarbejdspartner MMR. Der er gennemført i alt 4.670 repræsentative interviews blandt forbrugere mellem 15 og 74 år – i Danmark er der gennemført 1.007 interviews. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Miljømærkning, der har ansvaret for det nordiske miljømærke Svanen.

Kontakter

Yderlige oplysninger
Tine Due Hansen, senior kommunikationskonsulent i Miljømærkning Danmark, e-mail tdh@ecolabel.dk og telefon 72 41 48 13 / 22 85 15 55.

Billeder

Det nordiske miljømærke Svanen fylder godt i danskernes bevidsthed
Det nordiske miljømærke Svanen fylder godt i danskernes bevidsthed
Download

Links

Information om Miljømærkning Danmark - gammel profil

Miljømærkning Danmark - gammel profil
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

http://www.ecolabel.dk
Miljømærkning Danmark varetager den daglige administration af miljømærkerne Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark - gammel profil

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark - gammel profil

Dit valg i dag betyder alverden i morgen8.10.2015 08:19:24 CEST | Pressemeddelelse

Udvalget af produkter og serviceydelser, der er svanemærket eller mærket med EU-Blomsten, er firedoblet i løbet af de seneste ti år. Næsten 9 ud af 10 kender Svanemærket - og det er især inden for områderne rengøringsmidler, vaskepulver og plejeprodukter, at danskerne kender de miljømærkede alternativer. Men kendskabet til miljømærkerne skal udbredes til endnu flere produktkategorier. Det skal kampagnen ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen” være med til at sikre.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye