Svanemærkede daginstitutioner har fået fodfæste i hele landet
17.8.2022 06:00:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Antallet af svanemærkede byggerier er i løbet af de seneste år vokset markant. Også når det handler om daginstitutioner. Flere certificerede daginstitutioner er nemlig kommet til, siden landets første svanemærkede daginstitution i 2011 blev indviet i Odense. I alt er der nu 11 færdige institutioner, fordelt over hele landet. Yderligere tre er under opførelse, og der er flere på vej.
Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, der skubber til udviklingen. Her har kommunen besluttet, at alle nye børnehuse skal certificeres med Svanemærket.
”Det gør vi, fordi vi vil det bedste for vores børn, og fordi det er i tråd med vores strategi om at arbejde med FN’s verdensmål. Men også fordi, det er sund fornuft. Svanemærkede børnehuse bidrager til et godt arbejdsmiljø og god trivsel hos både børn og medarbejdere. Det betyder også mindre sygefravær blandt både børn og voksne. Det er godt for familierne, som ikke skal blive hjemme med syge børn. Og det er godt for kommunens økonomi, når der er færre udgifter til vikardækning. På den måde er det oplagt for det offentlige at bygge svanemærket,” siger Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse.
Gladsaxe Kommune har opført fem svanemærkede daginstitutioner og er netop i gang med børnehuset Svanen, som er det første cirkulære byggeri, der bliver certificeret med Svanemærket. Hertil kommer et børnehus, som ligger i et tidligere seminarium, der har gennemgået en svanemærket renovering.
Også Guldborgsund Kommune har besluttet, at alle nye daginstitutioner og skoler skal certificeres med Svanemærket, så vidt det er økonomisk og praktisk muligt.
”Hvis der skal ske en ændring i måden, vi bygger på, er det vigtigt, at vi som kommune går forrest. Vi har allerede opført den første svanemærkede daginstitution, og vi er godt i gang med at opføre vores nye svanemærkede verdensmålsskole. De gode erfaringer, vi har opnået, skal vi bruge aktivt fremadrettet, når vi skal investere i nye kommunale bygninger,” siger Simon Hansen, der er borgmester i Guldborgsund Kommune.
Aalborg Kommune bygger deres første svanemærkede daginstitution
Man finder også flere svanemærkede daginstitutioner i Jylland, bl.a. i Horsens og Herning. Senest er Svanemærket kommet højt på dagsordenen i Aalborg:
”I Aalborg Kommune vil vi gerne gå forrest og opføre mere miljørigtige byggerier. Derfor har vi nu besluttet, at vi starter med at opføre den første svanemærkede daginstitution i kommunen. På den måde er vi med til at sikre en god start for kommunens yngste borgere, da svanemærkede byggerier er kendetegnet ved et godt indeklima og samtidig er bedre for miljøet,” siger byrådsmedlem i Aalborg Kommune, Tobias Bøgeskov.
Han nævner slutteligt, at man i Aalborg Kommune håber, at erfaringerne med at bygge den første svanemærkede institution i regionen kan være med til at sætte retning i Nordjylland, så de øvrige kommuner i regionen bliver inspireret til at følge trop.
Svanemærkede daginstitutioner:
Færdigbyggede daginstitutioner:
- Brobækken, Odense Kommune
- Børnehaven Lynghoved, Skanderborg Kommune
- Børnehuset Elverdammen, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Regnskoven, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Egedammen, Gladsaxe Kommune
- Vuggestuen Ternevej, Horsens Kommune
- Børnehaven Rundageren, Høje Taastrup Kommune
- Skovbørnehaven Søruphus, Guldborgsund Kommune
- Spilophuset, Herning Kommune
- Børnehuset Grønnegården, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Egedammen, Gladsaxe Kommune
Daginstitutioner under opførelse:
- Børnehuset Svanen, Gladsaxe Kommune
- Ejby børnehus, Lejre Kommune
- Daginstitutionen Gøngehuset, Rudersdal Kommune
Daginstitution, der har gennemgået svanemærket renovering:
- Børnehuset Paletten, Gladsaxe Kommune
Kendetegn ved et svanemærket byggeri
- Lavt energiforbrug
- Godt indeklima
- Skrappe kemikaliekrav
- Strenge krav til certificeret træ
- Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
- God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele
Læs mere om svanemærket byggeri her: www.svanemærket.dk/byggeri
SVANEMÆRKET
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af produktets eller servicens livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og har særligt fokus på ansvarligt ressourceforbrug, påvirkning af klima, brug af skadelige kemikalier og bevarelse af biodiversitet.
Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 67 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder



Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
