Svært budget i Region Hovedstaden i 2024
For to uger siden indgik Danske Regioner og staten en aftale om regionernes økonomi for 2024. Aftalen betyder, at Region Hovedstadens budget øges med 421 mio. kr., som lige akkurat dækker stigende udgifter til medicin og nye behandlinger samt et stigende antal patienter.
”Økonomiaftalen efterlader os med en meget svær opgave. Jeg er glad for, at vi har fået ekstra penge blandt andet til kræft og til at dække de stigende udgifter til fx medicin, men budgettet er stadig hårdt presset. Det ser ud til, at vi kan undgå at pålægge hospitalerne besparelser, og det er selvfølgelig positivt – men hospitalerne oplever også, at deres udgifter stiger. Derfor bliver det svært at undgå interne omprioriteringer ude på hospitalerne, som på de ramte afdelinger vil opleves som en besparelse,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Besparelser på administration
Som en del af økonomiaftalen er regionen blevet pålagt at spare 100 mio. kr. på administration. Politikerne forventes at beslutte, at 85 mio. skal findes på regionens centrale administration. De sidste 15 skal findes på hospitalerne.
”Det er mange penge, og det bliver rigtigt svært finde kloge besparelser, som ikke også går ud over sundhedsvæsnet, for langt de fleste administrative funktioner hjælper direkte klinikerne i deres hverdag på hospitalerne. Men jeg er med på, at det giver mening at se på administrative besparelser, når samfundsøkonomien er presset,” siger Lars Gaardhøj.
Regionen forventer at indføre kvalificeret ansættelsesstop på det administrative område i denne måned for at imødekomme kravet om besparelser.
Få penge til renovering og byggeri i 2024, men det ser lysere ud i 2025
Der er begrænsede midler til byggeri og anlæg i økonomiaftalen, som kun dækker regionens udgifter til at færdiggøre de store hospitalsbyggerier. Dermed bliver det nødvendigt fortsat at udskyde den nødvendige renovering af de gamle hospitalsbygninger, ligesom der bremses op for nye anlægsprojekter. Til gengæld får regionen ekstraordinært 1,2 mia. kr. til anlæg i 2025. Dermed forventes det, at regionen i 2025 kan genoptage renoveringsplanen. Der er desuden afsat en reserve til nødvendige renoveringer i 2024.
Politikerne forventes at behandle sagen om økonomiaftalens konsekvenser for regionens budget på mødet i forretningsudvalget 13. juni.
Læs sagen, som er fremlagt for forretningsudvalget
Yderligere information
- Presseenheden i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ny akutbil skal placeres i Hundested18.4.2024 13:29:39 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje akutbil i Nordsjælland skal have base i Hundested. Det er politikerne i Region Hovedstaden enige om – og der er fortsat fokus på Hornbæk.
Mere pres på vejene i hovedstadsområdet i 203517.4.2024 07:06:56 CEST | Pressemeddelelse
En ny mobilitetsanalyse viser, at der kommer mere pres på vejene i hovedstadsområdet frem mod 2035. Med seks procent flere indbyggere kommer der større belastning i tog og på cykelstier flere steder i regionen.
Tilfredshed med hospitalernes ansvar for borgere i 72 timer efter udskrivelse12.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny evaluering af 72 timers udvidet behandlingsansvar viser, at man på tværs af sektorer generelt finder det meningsfuldt, at hospitalet har behandlingsansvaret i 72 timer for borgere, som udskrives til kommunal sygepleje.
Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.
Region Hovedstaden og DTU opretter Danmarks første tekniske universitetshospital13.3.2024 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Partnerskabet skal skabe et fælles forsknings- og innovationsmiljø i den absolutte top, der skal være med til at transformere sundhedsvæsnet gennem uddannelse, innovation, forskning og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum