ALK

Svært at undgå birkepollen

Del
Nysen, kløende øjne og influenzalignende symptomer er forårets faste følgesvend for omkring en million danskere med allergi, heraf mange med birkepollenallergi. Det er næsten umuligt helt at undgå at blive udsat for de små pollen, heldigvis kan sygdommen kontrolleres.
Det er svært helt at undgå de små birkepollen. Men med allergivaccination kan man øge kroppens tolerance mod det, man er allergisk overfor. (Foto: www.alk.net)
Det er svært helt at undgå de små birkepollen. Men med allergivaccination kan man øge kroppens tolerance mod det, man er allergisk overfor. (Foto: www.alk.net)

Birketræerne blomstrer, og for flere og flere danskere betyder det kløende øjne, løbende næse, træthed og influenzalignende symptomer. Antallet af mennesker med allergi er nemlig støt voksende. Der er over en million danskere, der lider af allergi, hvoraf en stor del er birkepollenallergikere.

Birkepollen kommer fra birketræernes rakler. Herfra frigøres der i april og maj måned millionvis af pollen, som hos birkepollenallergikerne kan give symptomer fra let nysen til svær astma, alt efter hvor kraftigt man reagerer. Og selv hvis man bliver indendøre, er det svært helt at undgå at blive udsat for de små pollen.

"Hver gang vi trækker vejret, indånder vi et bredt udvalg af partikler. Nogle af disse partikler stammer fra en allergenkilde. Det vil sige organisk støv, der afgiver molekyler, man kan udvikle allergi overfor. Lige nu er det altså birketræernes pollen, der er mange af i luften og det skaber problemer for rigtig mange mennesker", siger Jørgen Nedergaard Larsen, der er seniorforsker i den danske allergivaccinevirksomhed ALK.

Heldigvis er der ingen grund til at længes efter efterår og vinter, for næsten alle, der lider af pollenallergi, kan hjælpes.

"Den vigtigste ting at huske på er, at dette er en sygdom, der kan kontrolleres, og der er mange behandlinger til rådighed. Lige fra symptomdæmpende behandling med håndkøbsmedicin til mere langsigtede behandlinger som allergivaccination, hvor man i en periode får tilført en nøje afmålt dosis af det stof, som kroppen reagerer på og dermed genopbygger immunforsvarets tolerance. De fleste oplever en vedvarende effekt af allergivaccinationen, også efter behandlingen er slut", siger Jørgen Nedergaard Larsen.

At vælge den behandlingsmulighed, der er den rigtige for dig, bør afgøres i tæt samråd med en læge. Hvis du vil vide mere om pollenallergi kan du gå ind på www.pollentjek.dk. Her kan du også finde en oversigt over speciallæger, hvor du kan få hjælp.

Fakta om birkepollen

  • Birkepollen er bittesmå, kun omkring 15 mikrometer i diameter.
  • Derfor kan de holde sig svævende i luften rigtigt længe og flyve over store afstande, for eksempel fra Sverige eller Polen.
  • Et birkepollen indeholder omkring fem picogram af de allergifremkaldende proteiner. Et picogram er en tusind milliardendedel af et gram.
  • Birkepollen indeholder især et bestemt dominerende allergenmolekyle, som kan udløse symptomer i stort set alle med birkepollenallergi. Den rumlige struktur af dette allergen var den første, som blev opklaret i et banebrydende dansk forskningsprojekt i midten af 1990'erne.
  • Der findes tilsvarende strukturer på allergenmolekyler fra beslægtede træer som el og hassel. Det forklarer, at mange birkepollenallergikere har symptomer hele forårssæsonen og ikke kun i april.
  • Lignende molekylestrukturer findes også i æble og hasselnød. På den måde kan man forklare, at mange birkepollenallergikere plages af symptomer året rundt, når de spiser æbler og nødder.

Nøgleord

Kontakter

Seniorforsker hos ALK, Jørgen Nedergaard Larsen, 41608134 eller pressechef i ALK Jeppe Ilkjær, 30502014

Billeder

Det er svært helt at undgå de små birkepollen. Men med allergivaccination kan man øge kroppens tolerance mod det, man er allergisk overfor. (Foto: www.alk.net)
Det er svært helt at undgå de små birkepollen. Men med allergivaccination kan man øge kroppens tolerance mod det, man er allergisk overfor. (Foto: www.alk.net)
Download

Information om ALK

ALK
ALK
Bøge Alle 1
2970 Hørsholm

+45 45 74 75 76https://www.alk.net/

Følg pressemeddelelser fra ALK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALK

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye