SuperBrugsen og Kvickly går sammen i nyt kommunikationsunivers
20.4.2022 10:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Med en helt ny og anderledes fælles visuel identitet går SuperBrugsen og Kvickly for første gang ud i en stor kampagne, der kommer til at omfatte en række nye medier.
I denne uge har de to Coop-kæder premiere på et helt nyt kommunikationsunivers, der skal tydeliggøre for kunderne, ikke mindst de yngre, at kæderne kan noget mere end discountkæderne, når det gælder sundhed, klima, kvalitet og lokal tilpasning.
Kampagnen lancerer samtidig kædernes nye fælles slogan ”Lige til at spise,” hvor løftet til kunderne er, at man gør det nemt at spise, sundere og mere klimavenligt.
Bag kommunikationsuniverset og konceptet ligger omfattende feltstudier hos danske familier, gennemført i samarbejde med ReD Associates. Kampagnen er udviklet i samarbejde med Ocean Agency.
”Det er afgørende for os at gøre kunderne opmærksomme på, at vi er anderledes, at de kan forvente noget andet af os end af discountbutikker: At de får større udvalg af sunde og mindre klimabelastende varer, at de møder faguddannede medarbejdere og butikker, der er tilpasset kunderne lokalt. Med et sanseligt, levende og farverigt univers vil vi kort sagt skille os mere markant ud,” siger senior marketingchef Rikke Bangild, Brugskæderne.
Lanceringskampagnen omfatter i de kommende uger biografreklamer, dagblade, outdoor, tilbudsaviser og ikke mindst Instagram, Facebook og You Tube med et helt nyt programkoncept.
De godt 300 butikker vil blive ombygget i takt med, at de skal moderniseres. Den første butik med det nye visuelle udtryk er netop åbnet i Asnæs, lige som man i Søndersø på Fyn kan opleve en række elementer i det nye koncept.
Kvickly og SuperBrugsen har en samlet omsætning omkring 25 milliarder kr.
Yderligere information: Senior Marketingchef Rikke Bangild, 3032 1259
Link til kampagnefilm: https://youtu.be/HimzRf-Gjbk
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly udfolder årets julekalender fra DR med samlekort i alle 280 butikker20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. oktober kan man samle kort fra DR’s julekalender, Den Store Julefortælling, i alle SuperBrugsen og Kvickly. Kortene sættes i et album, som koster 40 kr. – og som man får gratis, hvis man køber for 250 kr. i sin lokale butik den 1. november.
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
