SuperBrugsen Hørning og Coop går sammen: Bygger fremtidens lavprissupermarked
24.9.2020 09:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

SuperBrugsen Hørning og Coop har indgået en aftale om, at det bliver Danmarks nyeste kæde, Coop 365, der skal åbne på Torvet i Hørning.
Her er SuperBrugsen/Hørning Brugsforening i samarbejde med Bach Invest allerede i fuld gang med et byggeri, der kommer til at omfatte 28 lejeboliger og en 1200 kvm. stor dagligvarebutik.
Planen er, at det skal stå færdig om ca. et år. Coop overtager lejemålet 27. august 2021, og forventer at åbne den nye butik for kunderne i løbet af september næste år.
”Med byggeriet sikrer vi, at det velfungerende handelsliv omkring Torvet med de mange gode specialbutikker og SuperBrugsen styrkes og bliver endnu mere attraktiv for kunderne,” siger uddeler Jens F. Grøftehauge, SuperBrugsen Hørning.
Coops nye adm. direktør, Kræn Østergård Nielsen, besøgte forleden Hørning. Han er glad for aftalen mellem Coop og SuperBrugsen Hørning – hvor han i øvrigt selv begyndte sin karriere som salgsassistent 25 år siden.
”Dette er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet skal fungere i Coop Familien. En stærk brugsforening styrker med investeringer det lokale handelsliv og Coop lejer sig ind med det nyeste og bedste til den placering, vi har til kunderne,” siger Kræn Østergård Nielsen.
Coop 365 er navnet på Coops nye bud på fremtidens lavprissupermarked. De første test-butikker er netop med stor succes åbnet 13 forskellige steder i Danmark.
Medarbejderne fra den nuværende Fakta på Nørre Allé 16, der kun er halvt så stor som den nye, vil flytte med over i den nye butik.
Yderligere information:
Uddeler Jens F. Grøftehauge, SuperBrugsen Hørning, 8692 1051
Adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop, 5221 3201
Foto til fri brug:
Uddeler Jens F. Grøftehauge og adm. direktør Kræn Østergård Nielsen glæder sig over samarbejdet og ser frem til at den nye Coop 365 kan åbne
(Foto: Palle Peter Skov)
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

