SuperBrugsen åbner 150 nye mad-afdelinger
17.5.2021 10:24:07 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra denne uge og frem til marts 2022 åbner SuperBrugsen ca. 160 helt nye afdelinger, der skal gøre de daglige måltider lettere for danskerne. Afdelingerne vil byde på inspiration til varierede, nemme måltidsløsninger af god kvalitet.
Over de kommende ti måneder vil der åbne nye afdelinger i 15 butikker pr. måned. Dermed er der tale om et af de største udrulningsprojekter i kædens historie.
Under navnet MadCooperativet bliver slagter- og delikatesseafdelingerne bygget om. Fra at være koncentreret om fersk kød, hvor kunderne selv laver maden derhjemme, bliver det nu anderledes afdelinger,opdelt i 4 zoner med vægt på færdige måltidsløsninger fra morgenmad til frokost og aftensmad og inspiration i brug af kød og grønt.
”Kundernes madvaner er under hastig forandring. Kravene til inspiration og til løsninger er langt større i dag. Med det nye koncept vil vi gå foran i den udvikling, hvor overskrifterne er kvalitet, lokal variation og bekvemmelighed,” siger kædedirektør Jesper Gottschalck Jensen, SuperBrugsen.
Forud for åbningen er der gennemført et uddannelsesprogram for medarbejderne, så kunderne kan få rådgivning af de faguddannede medarbejdere.
Danskernes indkøbsvaner er under hastig forandring. I forbindelse med et måltidsstudie i 2019 konstaterede Coop en klar differentiering mellem hverdag og weekend, hvor måltidet og fokus på nydelse kommer i centrum sidst på ugen. Salget viser, at op imod 40 procent af salget i slagter- og delikatesseafdelingerne ligger fredag/lørdag. Derfor ændrer sortimentet i MadCooperativet sig ikke alene i løbet af dagen, men også i løbet af ugen.
”At have faguddannede medarbejdere, større udvalg af lødige måltidsløsninger og lokalt tilpassede tilbud er helt afgørende i vores kamp mod discountkæderne. Det er her kunderne i fremtiden endnu tydeligere end hidtil skal opleve en mærkbar forskel mellem et kvalitetssupermarked som SuperBrugsen og en discountbutik,” siger Jesper Gottschalck Jensen.
Konceptet er blevet testet 12 forskellige steder i Danmark det seneste år med meget positive resultater.
Yderligere information: Kædedirektør Jesper Gottschalck Jensen, SuperBrugsen, 2677 0301
Projektchef Søren Berg Ebbesen, Coop, 2499 6695 soren.ebbesen@coop.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
