Super-youtuber undersøger skærmtid på scenen i Næstved
ComKean præsenterer sit nye liveshow Skærmtid, som han står på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 29. oktober 2023.

Ved du, hvem ComKean er? Måske ikke, men det gør dine børn! Med mere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er YouTuberen ComKean en af de allerstørste i Danmark. Og han er tilbage på de store scener i 2023 med sit helt nye liveshow Skærmtid!
Skærmtid er et begreb, som de fleste børn i dag kender til. Mange af dem bruger deres skærmtid på netop at se ComKeans videoer på YouTube. Men hvad ville der ske hvis alles skærmtid en dag forsvandt? Også de voksnes! Det udforsker ComKean på scenen, hvor der spilles computer, musik og laves sjov. Hele salen må hjælpe med at redde Skærmtid - ellers er det måske slut med YouTube?
Showet varer ca. 80 minutter og er for fans af ComKeans videoer i ALLE aldre. Det gælder også forældrene!
Efter showet er der selfies til alle, som vil have en selfie med ComKean. Desuden sælges der særligt tour-merchandise på stedet.
Skærmtid er ComKeans andet soloshow, og hans første soloshow, Gamerlife, solgte mere end 11.000 billetter i hele landet med mange udsolgte sale. Kom ind og se Skærmtid - det bliver en fest! Se ComKeans YouTube-kanal her - https://www.youtube.com/user/Comkean
Vil du have chancen for at sidde på første række?
Salget starter mandag den 16. januar kl. 12.00 på www.gkkultur.dk. Modtagere af Grønnegades Kaserne Kulturcenters nyhedsbrev vil modtage link til presale og får et døgns forspring. Tilmeld dig nyhedsbrevet på kulturcentrets hjemmeside.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gardehusarer tilbage på visit3.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal du i vinterferien? Hvis du lader skistavene stå i kælderen og bliver hjemme i det sydsjællandske, anbefales du at drage mod Grønnegades Kaserne Kulturcenter onsdag den 15. februar, hvor Næstved får besøg af Gardehusarregimentets Hesteskadron!
Sebastian Band i Næstved27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han er en af Danmarks allerstørste nulevende kunstnere, og endnu engang kan publikum møde legendariske Sebastian med hans band på de danske spillesteder. Den 15. oktober står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
Per Vers giver den sidste omgang med Benny Andersen24.1.2023 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Efter udgivelsen af det ekstremt ambitiøse samarbejde med Benny Andersen – albummet “SIDSTE OMGANG”, som blev Bennys sidste kreative handling, drager Per Vers på turné med showet af samme navn som pladen. Det byder på dj’s og visuals som giver publikum mulighed for at ”møde” Benny Andersen i en animeret udgave. Showet spiller i Næstved den 30. september.
Bryan Adams Tribute kommer til Næstved17.1.2023 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er ingen der lyder og ligner den ægte vare som Claus Hassing, når han står i front for hyldestbandet Bryan Adams Tribute. Det populære band gæster Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 13. oktober.
Satiregruppen MAGT kommer til Næstved8.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er det en fugl? Er det et forsinket SAS-fly? Nej, det er … SUPERMAGT! Danmarks yndlingssatiregruppe MAGT er klar til at indtage Næstved den 12. januar 2024 med helt nyt show.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum