Sunset Boulevard sætter nye standarder for energiforbrug

Der skal spares på varmen i offentlige bygninger, Coop vil skrue ned for energiforbruget i butikkerne og på hovedkontoret, og nu går Sunset Boulevard, der med 41 restauranter i Danmark er landets største danskejede fastfoodkæde, også i gang med at implementere en række nye tiltag, der skal nedbringe energiforbruget i kædens restauranter.
"Det er helt oplagt lige nu, at vi kigger en ekstra gang ind i, hvor vi kan skrue ned for energiforbruget uden at gå på kompromis med gæsteoplevelsen og arbejdsforholdene i vores restauranter. Selv mindre tiltag kan føre til væsentlig nedbringelse, og det har vi pligt til at reagere på som dansk virksomhed. Både for at bidrage til den generelle reduktion af energiforbruget i samfundet og for at spare på el- og varmeregningen. Vores ambition er at reducere vores samlede el-forbrug med 10-15% om året," siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch.
2 grader ned og mere end 2.769 kW sparet pr restaurant
Kæden skruer blandt andet varmen i lobbyerne ned fra 23 til 21 grader, slukker udvalgte spots i lobbyområderne og skruer i stedet op for hyggen med LED bloklys på særligt udvalgte placeringer, regulerer køleskabstemperaturne for sodavand og implementerer nye procedurer i køkkenerne omkring lys og udstyr. Slukningen af spots alene er udregnet til at reducere det årlige el-forbrug med 2.769 kilowatt pr.restaurant, hvilket fører til en samlet besparelse for kæden på omkring 373.815 kr. om året.
”Vi tror på de mange små skridt i den rigtige retning og viljen til at turde se og afprøve nye muligheder, som i det her tilfælde f.eks. at se potentialet i faktisk at gøre restauranterne endnu hyggeligere med lavere belysning og LED lys som led i en energi-spareøvelse. Det er helt grundlæggende vigtigt for os ikke at gå på kompromis med gæsteoplevelsen. Derfor skruer vi heller ikke ned til 19 graders varme i første omgang, men starter med de 2 grader,” siger Jens Broch.
Det at ’starte et sted’, gribe mulighederne og løbende implementere de konkrete forbedringer,der er mulige her og nu,er en af hjørnestene i Jens Brochs lederskab. Sunset Boulevard var også den første danske fastfood kæde til at udfase sugerørene af engangsplast med alternative sugerør af siv- og hvedestrå i februar 2020. I oktober 2020 fjernede kæden desuden som de første legetøjet fra børnemenuen for i stedet sammen med Growing Trees Network at plante træer i de danske skove.
Vil du vide mere?
Kontakt: Pia Tobberuptlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk for uddybning og/eller interview med Jens Broch.
Nøgleord
Billeder
Information om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skolebørn planter mikroskov i Hillerød25.11.2025 13:55:08 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december planter 45 elever fra 4. og 5. klasse på Hanebjerg Skole en helt ny mikroskov på 200 m2 tæt på skolen. Skoven bliver offentligt tilgængeligt. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og Bevægelsen 2030Skov.
Ledelsesskifte i Sunset Boulevard11.11.2025 13:26:26 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift.
Sunset Boulevard åbner restaurant nr. 2 på Færøerne10.11.2025 09:48:21 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard udvider på Færøerne og åbner nu sin anden restaurant – denne gang i Runavík på øen Eysturoy. Åbningen den 12. november markerer et vigtigt skridt i kædens vækststrategi, der både styrker tilstedeværelsen i Danmark og på udvalgte internationale markeder.
Skolebørn fra La Cour Skole planter mikroskov på Frederiksberg30.10.2025 10:54:53 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november forvandler 65 elever fra Skolen på La Cours Vej 275 m2 af Grøndalsengen til en grøn mikroskov – et levende klasselokale under åben himmel. Bag initiativet står burgerkæden Sunset Boulevard, bevægelsen 2030Skov og Frederiksberg Kommune.
Sunset Boulevard i Holstebro opruster til vækst – køkkenkapaciteten fordobles29.10.2025 13:04:51 CET | Pressemeddelelse
Efter knap to ugers ombygning genåbner Sunset Boulevard i Holstebro den 31. oktober med et helt nyt køkken og en opgradering af lobbyen. Målet er at kunne servere maden endnu hurtigere – og til endnu flere gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





