Sunset Boulevard

Sunset Boulevard planter 34.000 træer i Ribe

Del
Snart bliver Ribe 34.000 træer rigere. Landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, planter nemlig hele 34.000 træer fra midten af november måned og frem. Initiativet sker som følge af kædens beslutning om at erstatte legetøjet i børnemenuerne med plantning af træer i de danske folkeskove til glæde for de fremtidige generationer.

I oktober 2020 fjernede Sunset Boulevard som den første store burgerkæde i Danmark legetøjet fra børnemenuen for i stedet at plante træer i de danske folkeskove. I dag godt to år senere har kæden sammen med Growing Trees Network stået bag plantningen af flere end 215.000 træer i Danmark svarende til et træ hvert 4. minut. Og nu er turen kommet til Ribe.

De 34.000 træer skal i jorden ved Øster Vedsted syd for Ribe, hvor de skal være en udvidelse af den i forvejen eksisterende skov, som ejes af en privat lodsejer. Skoven er med sin betydelige størrelse offentlig tilgængelig for alle.

Vi har haft lokationen i kikkerten et stykke tid. Det er et godt område med fine muligheder for at være med til at sikre folkeskov i fremtiden og en naturlig legeplads til de kommende generationer. Vi glæder os til at sætte træerne i jorden,” siger Jens Broch, der er administrerende direktør hos Sunset Boulevard.

Siden oktober 2020 har Sunset Boulevard med initiativet omkring plantning af træer reduceret klimaftrykket med ca. 400.000 tusinde stykker legetøj om året og i stedet plantet træer rundt om i landet og nu også snart i Ribe. En god beslutning, ifølge Jens Broch.

”Vi kan se på salgstallene, at de danske børnefamilier støtter initiativet, og så er det en rar fornemmelse at være med til at bidrage til rekreative områder og biodiversitet i Danmark i fremtiden fremfor at udlevere en masse legetøj med begrænset levetid,” slutter han.

Om Folkeskove

Folkeskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af hjemmehørende træarter med en række positive effekter. Folkeskov understøtter biodiversiteten, binder CO2 og giver rekreative områder til lokalbefolkningen. Folkeskovene får status af fredskov og understøtter derved målet i Danmarks Nationale Skovprogram om, at skovlandskaber dækker 25-27 % af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede. Du kan læse mere her: https://www.growingtrees.dk/

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 41 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to på Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1200 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

Vil du vide mere?

Kontakt Pia Tobberup tlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk.

Billeder

Information om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard
Sunset Boulevard
Nordager 26
6000 Kolding

https://www.sunset-boulevard.dk/

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

 

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Middelfart Friskoles elever planter 100m2 offentlig tilgængelig mikroskov15.4.2024 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag den 17. april planter eleverne fra Middelfart Friskoles 4. og 6. klasser en Mikroskov på 100 m2 på et offentligt tilgængeligt område af skolens grund. Mikroskove er endnu et nyt fænomen i Danmark, og plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU med henblik på at sikre øget naturforståelse og flere grønne områder i byerne.

Tag din egen tallerken med og få 15% rabat – dansk fastfoodkæde tester nyt initiativ til reducering af emballageforbruget21.3.2024 10:53:54 CET | Pressemeddelelse

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat.

Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde4.3.2024 08:41:28 CET | Pressemeddelelse

Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Sunset Boulevards årsresultat for 2023 slår alle rekorder30.1.2024 09:32:16 CET | Pressemeddelelse

- Stigning i gæstetilfredshed og digitale løsninger bag succesen. Sunset Boulevard, landets største danskejede burgerkæde, kan nu præsentere det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996. Med en stigning i omsætning på 27% målt mod 2022, en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner samt en fortsat strategisk ekspansion markerer virksomheden sit tredje rekordår i træk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye