Sunset Boulevard

Sunset Boulevard øger børnemenu-salget markant efter udfasning af legetøj

Del
I oktober 2020 udfasede Sunset Boulevard som den første store fastfoodkæde i Danmark legetøjet fra børnemenuen for i stedet at plante træer i de danske folkeskove. I dag godt 2 år efter har kæden plantet flere end 215.000 træer og er lykkes med at øge børnemenusalget med 20.7 procent. Et eksempel på, at man kan reducere den negative klimapåvirkning og stadig sikre fremgang i forretningen, siger kædens administrerende direktør, Jens Broch.
Jens Broch
Jens Broch

Da Sunset Boulevard i efteråret 2020 fjernede legetøjet fra kædens børnemenuer var det ikke uden tøven. Legetøjet skulle erstattes med plantning af træer i landets Folkeskove i samarbejde med Growing Trees Network. Et initiativ, de fleste kunne blive enige om, var godt, men også en forandring, som ingen med sikkerhed kunne vide, hvordan ville blive modtaget af de danske børnefamilier. Nu godt to år senere, oplever Jens Broch, at initiativet er blevet taget særdeles godt imod.    

”Vi var selvfølgelig spændte, selvom vi syntes, det var en god ide, og det føltes som det rigtige at gøre. Men vi har hele vejen igennem oplevet, at vores gæster er glade for initiativet. Børnene savner ikke legetøjet, men benytter sig af vores spil og legeområder i stedet,” siger han.

215.000 træer og +20.7%

Initiativet ser da heller ikke ud til at være gået ud over salget. I løbet af de to år, der er gået siden udfasningen af legetøjet, har Sunset Boulevard sammen med Growing Trees Network stået bag plantningen af flere end 215.000 træer i Danmark svarende til et træ hvert 4. minut. Sideløbende er salget af børnemenuer steget med 20.7% målt mod en sammenlignelig periode før Corona i 2019 og udgør i dag en langt større procentvis andel af stigningen i Sunset Boulevards samlede omsætning end før udfasningen.

”Det viser, at det kan lade sig gøre – at være proaktiv med tiltag, der reducerer den negative klimapåvirkning og samtidigt være ambitiøs på vegne af salgstallene,” siger Jens Broch.

I gennemsnit har kæden erstattet 400.000 stykker legetøj med plantning af flere end 100.000 træer om året.

”Det er en rar fornemmelse – ikke bare for os men også for vores gæster – at erstatte en masse legetøj med begrænset levetid med et bidrag til sikringen af naturen, biodiversiteten og de rekreative områder i Danmark i fremtiden,” siger Jens Broch.

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 41 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to på Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1200 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

Vil du vide mere?

Kontakt: Pia Tobberup tlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk for uddybning og/eller interview med Jens Broch.

Billeder

Jens Broch
Jens Broch
Download
Plantning af træ
Plantning af træ
Download
Børnemenu
Børnemenu
Download
Plantning af træer
Plantning af træer
Download

Information om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard
Sunset Boulevard
Nordager 26
6000 Kolding

https://www.sunset-boulevard.dk/

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to på Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1250 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

 

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Fokus på adfærd over resultater øger arbejdsglæden markant hos Sunset Boulevard14.3.2023 09:12:54 CET | Pressemeddelelse

Med den rette adfærd kommer resultaterne – med resultater kommer den rette adfærd ikke nødvendigvis, det er tankegangen bag en nylig omlægning af arbejdsgangene og bonusprogrammerne i samtlige Sunset Boulevards 44 restauranter. Med omlægningen sætter den danskejede burgerkæde fokus på adfærd over omsætning og udfordrer den traditionelle tilgang til motivation og belønning af medarbejdere. De første undersøgelser efter implementeringen viser en betragtelig stigning i medarbejdertilfredsheden.

Sunset Boulevard sætter hamp på menuen28.2.2023 08:43:13 CET | Pressemeddelelse

Som den første landsdækkende burgerkæde sætter danskejede Sunset Boulevard nu en burger med hamp på menuen. ’The Hamp Burger’, der lanceres den 1. marts i samtlige landets 44 restauranter, er lavet med en plantebaseret bøf med hampefrø udviklet i et unikt samarbejde med en række danske fødevareproducenter. ”Du bliver ikke skæv af den. Til gengæld smager den virkelig godt,” lover kædens kommercielle direktør.

Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Taastrup – få et års forbrug af burgere23.2.2023 10:20:28 CET | Pressemeddelelse

Den 3. marts åbner landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, ny restaurant på Helgeshøj Alle i Taastrup med den lokale franchisetager Peter Vadstrup i spidsen. Restauranten er gearet til en høj gennemstrømning af gæster og byder på dobbelt drive thru, 86 siddepladser og 45 nye lokale arbejdspladser. De hurtige får et års forbrug af burgere med i købet på åbningsdagen.

Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Aalborg Storcenter3.2.2023 08:29:14 CET | Pressemeddelelse

Den 7. februar genåbner Sunset Boulevard restauranten i Aalborg Storcenter efter en større renovering, hvor standarden for indretningen er blevet hævet betydeligt. Lokalerne er blevet moderniseret, og de kolde grønne og gule farver og møbler er skiftet ud med naturmaterialer og designmøbler. Dørene åbnes kl. 10-21, hvor man på åbningsdagen kan sætte tænderne i en original burger til ca. halv pris, 29 kr.

Danske Sunset Boulevard sætter omsætningsrekord i 2022 - ekspanderer til udlandet i 202323.1.2023 10:37:40 CET | Pressemeddelelse

Gæsterne strømmer til hos landets største danskejede fastfoodkæde Sunset Boulevard. I 2022 slog kæden slået omsætningsrekorden fra 2021 med hele 25 procent og kunne lukke året med et resultat på 24,5 mio. kroner før skat. Dermed har Sunset Boulevard i 2022 opnået det bedste resultat nogensinde siden etableringen i 1996. Det momentum vil kæden nu benytte til at ekspandere til Norge i 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum