Sunset Boulevard

Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Aalborg Storcenter

Del
Den 7. februar genåbner Sunset Boulevard restauranten i Aalborg Storcenter efter en større renovering, hvor standarden for indretningen er blevet hævet betydeligt. Lokalerne er blevet moderniseret, og de kolde grønne og gule farver og møbler er skiftet ud med naturmaterialer og designmøbler. Dørene åbnes kl. 10-21, hvor man på åbningsdagen kan sætte tænderne i en original burger til ca. halv pris, 29 kr.

På få uger har Sunset Boulevard givet restauranten i Aalborg Storcenter, Hobrovej 452, en ordentlig overhaling, der har ført den up to date med kædens nyeste standarder for design og indretning. Restauranten, der lukkede den 16. januar, genåbnes den 7. februar i nyt nordisk design med naturmaterialer og designmøbler.  

Vi har nu en restaurant, der i højere grad afspejler, hvem vi og vores gæster er. Sunset Boulevard er en moderne dansk fastfoodkæde, som har fokus på bl.a. kvalitet, udfasning af engangsplast og plantning af træer, og som sætter gæsterne i fokus. Vores gæster skal have behagelige omgivelser at nyde maden i,” siger restaurantchef Oliver Tagmose Dalgaard.

Som noget nyt har restauranten fået et venteområde med lounge stole, som giver gæsterne mulighed for at hvile benene, mens de venter på maden. Derudover er antallet af selvbetjeningsskærme blevet tredoblet fra 2 til 6 for at gøre det nemmere og hurtigere for gæsterne at bestille maden. I alt bliver der plads til 52 siddende gæster i restauranten.

Jeg og mit team glæder os meget til at kunne byde gæsterne indenfor i de nye lokaler, som nu mere end nogensinde byder på et hyggeligt sted at få et velfortjent hvil og et godt måltid mad i forbindelse med shoppingen,” siger Oliver.

Selv om meget er forandret, har Sunset Boulevard valgt at inddrage de oprindelige lokalhistoriske billeder i den nye indretning for at bevare det lokale præg.

På åbningsdagen er der tilbud på Sunset Boulevards Original Burger med oksekød fra fritgående irsk kvæg til 29 kr.

Vil du vide mere?

Kontakt Pia Tobberup tlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk.

Billeder

Information om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard
Sunset Boulevard
Nordager 26
6000 Kolding

https://www.sunset-boulevard.dk/

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

 

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Tag din egen tallerken med og få 15% rabat – dansk fastfoodkæde tester nyt initiativ til reducering af emballageforbruget21.3.2024 10:53:54 CET | Pressemeddelelse

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat.

Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde4.3.2024 08:41:28 CET | Pressemeddelelse

Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Sunset Boulevards årsresultat for 2023 slår alle rekorder30.1.2024 09:32:16 CET | Pressemeddelelse

- Stigning i gæstetilfredshed og digitale løsninger bag succesen. Sunset Boulevard, landets største danskejede burgerkæde, kan nu præsentere det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996. Med en stigning i omsætning på 27% målt mod 2022, en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner samt en fortsat strategisk ekspansion markerer virksomheden sit tredje rekordår i træk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye