Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Aalborg Storcenter
3.2.2023 08:29:14 CET | Sunset Boulevard | Pressemeddelelse

På få uger har Sunset Boulevard givet restauranten i Aalborg Storcenter, Hobrovej 452, en ordentlig overhaling, der har ført den up to date med kædens nyeste standarder for design og indretning. Restauranten, der lukkede den 16. januar, genåbnes den 7. februar i nyt nordisk design med naturmaterialer og designmøbler.
”Vi har nu en restaurant, der i højere grad afspejler, hvem vi og vores gæster er. Sunset Boulevard er en moderne dansk fastfoodkæde, som har fokus på bl.a. kvalitet, udfasning af engangsplast og plantning af træer, og som sætter gæsterne i fokus. Vores gæster skal have behagelige omgivelser at nyde maden i,” siger restaurantchef Oliver Tagmose Dalgaard.
Som noget nyt har restauranten fået et venteområde med lounge stole, som giver gæsterne mulighed for at hvile benene, mens de venter på maden. Derudover er antallet af selvbetjeningsskærme blevet tredoblet fra 2 til 6 for at gøre det nemmere og hurtigere for gæsterne at bestille maden. I alt bliver der plads til 52 siddende gæster i restauranten.
”Jeg og mit team glæder os meget til at kunne byde gæsterne indenfor i de nye lokaler, som nu mere end nogensinde byder på et hyggeligt sted at få et velfortjent hvil og et godt måltid mad i forbindelse med shoppingen,” siger Oliver.
Selv om meget er forandret, har Sunset Boulevard valgt at inddrage de oprindelige lokalhistoriske billeder i den nye indretning for at bevare det lokale præg.
På åbningsdagen er der tilbud på Sunset Boulevards Original Burger med oksekød fra fritgående irsk kvæg til 29 kr.
Vil du vide mere?
Kontakt Pia Tobberup tlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk.
Billeder
Information om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Medarbejderne på Sunset Boulevards hovedkontor har nu haft fri i et år16.6.2026 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret med fri om fredagen. Fredag den 19. juni markerer burgerkæden sin Sunset Friday nr. 223. Det svarer til et helt års arbejdsdage, hvor medarbejderne har haft fri med fuld løn. I samme periode er omsætningen mere end fordoblet.
Sunset Boulevard sætter ny omsætningsrekord - og gør klar til næste vækstfase14.4.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, leverer endnu et rekordår på toplinjen. I 2025 voksede omsætningen med 13 procent sammenlignet med 2024. Resultatet før skat lander på -11,4 mio. kr. og afspejler strategiske prioriteringer og justeringer i 2025.
”Ja, der er oksehjerte i – og det smager virkelig godt”23.3.2026 07:10:10 CET | Pressemeddelelse
Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør. Den danske burgerkæde Sunset Boulevard lancerer nu en ny burger, Heart & Beef burger, hvor bøffen indeholder 20 procent oksehjerte. Kombinationen giver en mere fyldig bøf – og udfordrer den traditionelle burger.
Sunset Boulevard tager nyt stort skridt mod emballagefri dine-in17.3.2026 07:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag begynder gæsterne i landets 47 Sunset Boulevard-restauranter at få maden leveret direkte på en ny fødevaregodkendt og vaskbar bakke. Samtidig udfaser kæden bakkepapiret og reducerer årligt forbruget af engangsemballage med omkring 2,7 millioner stykker papir. Med ændringen bliver Sunset Boulevard den første større fastfoodkæde i Danmark, der går væk fra bakkepapir ved dine-in.
Nu åbner Sunset Boulevard i Hammelev24.2.2026 12:06:56 CET | Pressemeddelelse
Den 26. februar slår Sunset Boulevard dørene op til en ny restaurant i Hammelev. Restauranten får både drive-in, SunsetToGo og takeaway og bliver et oplagt stop for både lokale og forbipasserende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


