Sundhedsudspil: Et skridt frem og to tilbage for landdistrikter
16.1.2019 11:22:05 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til en sundhedsreform, der har fået navnet "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder". En del af udspillet handler om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser. Herudover lægges der op til, at strukturen i sundhedsvæsenet skal ændres til tre lag med en statslig bestyrelse under Sundhedsministeriet, fem regionale sundhedsforvaltninger og 21 nye sundhedsfælleskaber.
Der er både gode og dårlige tiltag i det nye udspil, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Jeg er fuldstændig enig i ambitionen om at styrke sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at alle borgere har lige adgang til de rette sundhedstilbud, uanset hvor i landet de bor, siger formand Steffen Damsgaard og tilføjer:
- På mange måder mener jeg, at udspillet kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i behandlingsforløbet. Det er f.eks. meget positivt, at der lægges op til, at kronisk syge patienter i langt højere grad skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse. Det skaber nærhed og tryghed for den enkelte patient.
Samtidig mener Steffen Damsgaard, at det er positivt, at regeringen vil tilføre flere ressourcer til sundhedsvæsenet i form af en nærhedsfond på seks milliarder kroner.
- Det er godt, at kommunerne, herunder borgmestre og udvalgsformænd, får en større rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og jeg håber, at nærhedsfonden og en kommende udligningsreform kan medvirke til at sikre den nødvendige finansiering, siger han.
Damsgaard er dog meget utilfreds med, at nedlæggelse af regionerne er en del af regeringens udspil. Han mener godt, at elementerne i udspillet kunne indpasses i den nuværende struktur for regionerne.
- Det er bekymrende, og jeg er meget utilfreds med, at regeringen foreslår at fjerne den direkte folkevalgte forankring til sundhedsvæsenet i form af regionsrådene. Det mener jeg grundlæggende er helt forkert, da det vil skabe et demokratisk underskud, siger han.
Steffen Damsgaard hæfter sig ved, at en del af de opgaver, regionerne i dag varetager, samles i en statslig bestyrelse under Sundhedsministeriet med navnet "Sundhedsvæsen Danmark". Bestyrelsen skal stå for den overordnede planlægning af sundhedsvæsenet, og det er ifølge Damsgaard udtryk for en uheldig centralisering.
- At samle en del af de regionale opgaver i en statslig myndighed i Aarhus kan jeg kun tolke som en centralisering, der vil bidrage til at skævvride vores samfund, siger han og fortsætter:
- Helt konkret betyder det, at der bliver længere fra dem, som træffer beslutningerne, til dem som beslutningerne får konsekvenser for. Det er meget problematisk og slet ikke i tråd med regeringens ambition om et Danmark, der hænger bedre sammen.
Han hæfter sig også ved, at nogle af regionernes hidtidige opgaver uden for sundhedsområdet bortfalder eller overføres til stat eller kommuner, hvilket ifølge ham også kan ses som et udtryk for centralisering.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum