Sundhedsreform: Regeringen modsiger sig selv i nyt udspil

For få måneder siden, da Finansloven skulle vedtages, skrev sundhedsministeren i et svar til Folketinget, at det ikke var ”en politisk prioritering” at tilbyde HPV-vaccination til unge mænd der har sex med mænd.
- Det er en gruppe, som har signifikant større risiko for HPV-relateret kræft, og hvor man for få penge kan gøre en enorm forskel for en udsat gruppe, siger AIDS-Fondets direktør Lars Christian Østergreen, og tilføjer, at vi jo taler om den eneste kræftform, man kan vaccinere imod.
Unge mænd der har sex med mænd, havde i perioden februar 2020 til december 2021 mulighed for at få HPV-vaccination gennem et såkaldt catch-up program, hvis de var født før HPV-vaccination blev indført .
- Der har været stor interesse i målgruppen, men vi har langt fra nået at vaccinere alle mænd, der er til mænd i disse årgange. Derfor er der virkelig tale om lavthængende frugter, når vi taler kræftforebyggelse for en udsat gruppe, siger Lars Christian Østergreen.
Regeringen lægger i sit udkast til en sundhedsreform op til, at en kortlægning af indsatsområder, der kan udpege tiltag, som kan mindske ulighed i kræft.
- Selvfølgelig skal forebyggelse af kræft bygge på evidens og et fagligt grundlag. Det gør HPV-vaccinationen også, og det har Sundhedsstyrelsen meldt ud allerede i 2019, siger Lars Christian Østergreen.
Han bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, der også er overrasket over, at Regeringen kan komme med en sundhedsreform, som ikke rummer forebyggelse af kræft med brug af HPV-vaccination af unge mænd, som er til mænd.
- HPV-vaccination af denne målgruppe er uhyre effektiv og veldokumenteret. Samtidig vil det være med til at mindske ulighed i kræft. Det er en oplagt indsats, som det ikke giver nogen mening at udsætte, siger Janne Villemoes Bigaard, som er projektchef og overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
AIDS-Fondet vil nu i dialog med sundhedsminister Magnus Heunicke om, hvordan gratis HPV-vaccinationerne kan komme i gang igen til unge mænd, der har sex med mænd .
- Nu har vi ventet på en sundhedsreform i måneder, og vi bliver nødt til at insistere på, at vi fortsætter de indsatser, vi ved virker, og som kan forebygge ulighed i sundhed, siger Lars Christian Østergreen.
Fra regeringens udspil til sundhedsreform:
Regeringen vil gøre bekæmpelse af ulighed i kræft til et fokusområde
Den danske kræftbehandling kan måle sig med de bedste i verden. Men statistikken viser, at chancen for at overleve en kræftdiagnose er bedre, hvis du er blandt de mest velstillede i samfundet. Over en femårig periode ville mere end 11.000 flere danske kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede.
Samtidig kan fire ud af 10 kræfttilfælde forebygges. Det er tal, som kalder på handling. Derfor vil regeringen iværksætte et fagligt arbejde med at kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft, herunder eksempelvis se på tidlig opsporing og diagnostik af alvorlig sygdom såsom kræft, senfølgeindsatser, rehabilitering og palliation. Arbejdet skal sikre et stærkt grundlag for at kunne udpege tiltag, der kan mindske ulighed i kræft. Det skal være en trædesten for at sætte fokus på ulighed i andre alvorlige sygdomme.
Fra ministerens svar til sundhedsudvalget:
Ved forhandlingerne om finansloven for 2022 var det ikke en politisk prioritering at afsætte yderligere midler til gratis HPV-vaccine til mænd som har sex med mænd.
Kontakter
Andy GrysbækPresseansvarlig
Tlf:88 33 56 27andy@aidsfondet.dkMikkel Rytter PoulsenPresseansvarlig
Tlf:88 33 56 62mikkel@aidsfondet.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om AIDS-Fondet
AIDS-Fondet er en humanitær organisation, som arbejder for en verden, hvor ingen smittes med hiv, og hvor man kan have et godt liv, hvis man lever med hiv.
Organisationen blev stiftet i 1985, hvor der var behov for en privat organisation, der kunne rejse penge til forskning, information og patientstøtte.
Gennem årene er flere indsatser kommet til, og AIDS-Fondet er i dag den danske organisation, der arbejder dedikeret med bekæmpelse af hiv/aids – både nationalt og internationalt.
AIDS-Fondets formål er at:
- forebygge hiv/aids
- styrke forskningen i sygdommen
- arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med hiv
- informere og rådgive befolkningen om hiv/aids til befolkningen
- arbejde for sundheden blandt fondets målgrupper
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Ny opgørelse: Antallet af nye hiv-tilfælde fortsætter med at falde1.12.2025 14:21:25 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre får diagnosen hiv i Danmark, men mange testes for sent. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. AIDS-Fondet ønsker styrket fokus på tidlig test, så færre bliver alvorligt syge.
Julekoncert for AIDS-Fondet i Trinitatis Kirke25.11.2025 11:15:35 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 30. november inviterer AIDS-Fondet til den årlige julekoncert i Trinitatis Kirke i anledning af World AIDS Day dagen efter. Julekoncerten er en blanding af traditioner og nye indslag – og den er fyldt med musik, eftertanke og håb.
AIDS-Fondet: Alt for mange står alene efter seksuelle overgreb13.11.2025 12:46:32 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse viser, at hver tredje LGBT+ person i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. LGBT+ personer er i langt større risiko for overgreb, men de opsøger ikke hjælp i det offentlige. Derfor efterlyser AIDS-Fondet nu en styrket indsats.
Unge kysser med dem de vil – uanset køn11.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge har en mere flydende tilgang til køn og seksualitet end de ældre generationer, viser foreløbige tal fra ny undersøgelse blandt brugere i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker.
Copenhagen Pride: AIDS-Fondets jubilæum markeres på Rådhuspladsen8.8.2025 09:34:37 CEST | Pressemeddelelse
Susse Wold og Sanne Salomonsen er blandt gæsterne på scenen på Rådhuspladsen, når AIDS-Fondets 40-års jubilæum bliver markeret i forbindelse med Copenhagen Pride.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

