Sundhedsminister på cykelbesøg på Langelinieskolen
5.9.2019 11:45:06 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Der var solskin og højt humør, da skoleklokken var ved at falde i slag, mens medarbejdere fra Cyklistforbundet og Novo Nordisk Danmark heppede børn på cykel de sidste 100 meter hen til skolen. Her stod sundhedsminister Magnus Heunicke klar til at overrække Alle Børn Cykel-medaljer og high fives.
I Cyklistforbundets børnemotionskampagne Alle Børn Cykler dyster skoleklasser fra hele landet over to uger om at cykle flest dage til skole og i fritiden. Cykling med hjelm giver dobbelt point. Kampagnen afsluttes med at udnævne Årets Børnecyklist.
SUNDE VANER SKAL GRUNDLÆGGES TIDLIGT
Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger om kampagnen:
- Cyklen er et godt redskab til at flette motion, frisk luft og gode oplevelser ind i børns hverdag. Selvfølgelig skal vi hjælpe børn til at cykle mere.
Sundhedsminister Magnus Heunicke, der ankom på cykel til Langelinieskolen, skrev efterfølgende på Twitter:
- Tak til de 107.000 seje børn, som er med i Alle Børn Cykler. En god cykelkultur grundlægges tidligt. Og så kan I børn lære os forældre om en sund og aktivt livsstil.
Målinger og vurderinger foretaget af COWI gennem flere år slår fast, at Cyklistforbundets kampagne har en stor effekt: Flere elever cykler i kampagneperioden, mange cykler mere end normalt, og flere holder også efterfølgende fast i cyklen.
11-15 ÅRIGE BEVÆGER SIG FOR LIDT
Cyklistforbundet kører årets kampagne i samarbejde med Novo Nordisk. Direktøren for Novo Nordisk Danmark, Mads Veggerby Lausten, siger:
- Cykling i hverdagen er en sjov måde at bevæge sig på for børn og en vigtig del af et sundt og aktivt liv for både børn, unge og voksne. Det har været dejligt at være ude og heppe på børnene, siger Mads Veggerby Lausten.
Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport dokumenteret, at alt for mange 11-15 årige bevæger sig alt for lidt. Kun 26% lever op til anbefalingerne om en times moderat eller intens bevægelse hver dag. Sundhedsstyrelsen peger på bl.a. hverdagscykling som en god måde at få børn til at være mere fysisk aktive.
Nøgleord
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og kampagnechef i Cyklistforbundet
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkBilleder

Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne13.5.2026 13:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.
Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege8.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk. (OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)
Tiårsrekord i Vi Cykler til Arbejde: Over 60.000 pladser solgt1.5.2026 11:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet fejrer stor vækst på cykelkampagnen, hvor det handler om at cykle til arbejde og vinde præmier. OBS: Find lokale arbejdspladser i linket.
Cykelværksted på center mangler frivillige15.4.2026 13:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet og Røde Kors Asyl leder med lys og (cykel)lygte efter frivillige, der vil hjælpe med at sætte cykler i stand på Center Holmegaard på Langeland.
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
