Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere lades i stikken med ny reform

Del
Flere hundredtusinder borgere i København risikerer at bliver ladt i stikken, hvis regeringens sundhedsreform bliver til virkelighed. Enten er der ikke plads til dem på hospitalet eller også mister de demokratisk indflydelse på deres sundhed. Begge dele er lige vanvittige lyder kritikken.

Regeringens nye sundhedsreform er usammenhængende lyder den hårde kritik fra Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF). Konsekvensen af reformen, som den ser ud nu, er, at man sender 250.000 københavnerne fra Amager-Hvidovre Hospital over til Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.  

”Det her er komplet vanvid. Man tager ikke bare 250.000 borgere og flytter dem fra ét hospital til et andet. Det betyder, at man fjerner indtægtsgrundlaget for Amager-Hvidovre Hospital, og giver Bispebjerg-Frederiksberg Hospital en opgave de umuligt kan løfte. Borgerne bliver ladt i stikken”, siger sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).  

Københavnerne tilhører nu de to forskellige akuthospitaler: 350.000 borgere tilhører Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og 250.000 borgere tilhører Amager-Hvidovre Hospital. De to hospitaler skal ifølge reformen tilhøre to forskellige sundhedsfællesskaber, hvoraf politikere valgt af københavnerne kun er repræsenteret i det ene -nemlig Bispebjerg-Frederiksberg. Det er altså det hospital, som ifølge reformen skal modtage alle københavnere.   

Sundhedsborgmesteren ser én mulig løsning på reformen, men den er ligeså håbløs:  

“Alternativt kan man lade borgerne blive hos Amager-Hvidovre Hospital, men det ville stille os i en ny knibe. På den måde skulle København nemlig deles i to sundhedsfællesskaber, og så ville vi politikere reelt have ansvar for nogle borgere, som bliver behandlet i et system vi ikke har nogen som helst indflydelse på. Så er du én af de 250.000 københavnere som tilhører Hvidovre-Amager Hospital har din stemme i forhold til en stor del af din sundhed ingen effekt. Jeg skal som københavnernes sundhedsborgmester kunne kæmpe for deres sundhed – hele vejen rundt ”, siger Sisse Marie Welling. 

Ifølge den nye sundhedsreform skal Sisse Marie Welling sidde i bestyrelsen i det sundhedsfællesskab som Bispebjerg-Frederiksberg Hospital hører under, men er altså ikke repræsenteret i det sundhedsfællesskab som Amager-Hvidovre Hospital tilhører. Næsten halvdelen af alle de borgere som bliver behandlet på Amager-Hvidovre Hospital bor i Københavns Kommune.  

 

Fakta:  

  • Der er ca. 600.000 borgere i Københavns Kommune
  • Ca. 250.000 bor i planområde Syd, dvs. de områder af byen, hvor borgerne hører til Amager-Hvidovre Hospital. Ca. 350.000 bor i planområde Byen, dvs. de dele af byen, hvor borgerne hører til Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
  • Ud af alle udskrivninger fra Amager-Hvidovre Hospital af +65-årige borgere, kommer de 38 % fra Københavns Kommune. Og ud af samtlige udskrivninger fra Amager-Hvidovre Hospital kommer 47 % fra Københavns Kommune. 

Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 

Kontakter

Pressekonsulent, Helene Marie Hassager: 31203160, je10@kk.dk

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

https://www.kk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye