Sunde måltider uden kød og fisk: Kantiner og skoler får nu vegetariske kostråd
I mange kantiner på landets arbejdspladser og skoler kan du i dag vælge vegetariske retter i frokostbuffeten. Det sætter vores madprofessionelle på nye opgaver. For når vi tager kød og fisk ud af kosten, skal vi have bestemte næringsstoffer fra andre fødevarer. Med en række principper, en råvareoversigt og en vejledning til portionsstørrelser i baghånden får landets madprofessionelle fremover nemmere ved at sammensætte sunde og klimavenlige vegetariske måltider.
”Meget tyder på, at bevægelsen mod flere plantebaserede måltider kun vokser sig større og større. Flere danskere fravælger kød og fisk helt eller delvist – måske især, når vi bliver tilbudt en lækker vegetarisk ret til frokost på vores arbejdsplads eller skole. Derfor skal vores madprofessionelle i køkkenerne landet over selvfølgelig også have en række kostråd at navigere efter, når de sammensætter næringsrige vegetariske måltider til gavn for både sundhed og klima,” siger fødevareminister Rasmus Prehn.
De konkrete råd og værktøjer kan nu findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, altomkost.dk og lyder blandt andet:
- Lad grøntsager og frugter udgøre mindst 1/3 af alle måltider
- Husk mørkegrønne grøntsager
- Tilbyd bælgfrugter i de fleste måltider
- Husk æg
- Brug oftest planteolier
- Brug ofte nødder og frø
- Vælg primært fuldkorn
- Variér med kartofler
- Brug mælkeprodukter og ost i moderate mængder
”Et generelt råd til tilberedning af vegetariske måltider er at skrue op for bælgfrugter og æg, men f.eks. også frø. Vi håber, at vi med det nye digitale materiale kan gøre det nemmere og mere overskueligt for landets køkkener at sammensætte sunde, vegetariske retter, som indeholder de næringsstoffer, vi har brug for,” fortæller enhedschef i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen.
Tal og Fakta:
- Kostråd til vegetariske måltider er tilgængeligt på Kostråd til vegetariske måltider i skoler og kantiner - Alt om kost
- Kostråd til vegetariske måltider består af tre værktøjer:
- En række principper med en model for, hvordan de kan omsættes til eksempelvis fem måltider.
- En råvareoversigt med anbefalinger om gode råvarer til planlægning og tilberedning af vegetariske måltider.
- Vejledende portionsstørrelser.
- Fødevarestyrelsen lancerede i januar 2022 ’Kostråd til Måltider’ til professionelle køkkener, der tager afsæt i De officielle Kostråd. ’Kostråd til vegetariske måltider' er et supplement til ’Kostråd til Måltider’.
- 3,1 pct. af danskerne (cirka 180.000 personer) lever vegetarisk, herunder en del af disse vegansk (Kilde: Coop Analyse & Dansk Vegetarisk Forening 2021).
- Læs mere om vegetarisk mad: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/vegetarer-og-veganere/
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressevagt: +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS) eller presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ny dyrevelfærdsrapport offentliggjort30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.
Minister til møde i Nordisk Ministerråd med fokus på fælles beredskab og fremtidens landbrug12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag mødes de nordiske ministre i Kuopio for blandt andet at drøfte beredskab og modstandskraft i fødevaresektoren, unges rolle i nordiske fødevaresystemer samt udbredelse af ny nordisk mad.
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri10.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Kjærgaard er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enorm stor interesse for plantebaserede projekter28.5.2025 15:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr.
Minister klar med nye tiltag: Hårdere straffe for dyremishandling og tyveri af kæledyr20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr. Ministeren vil også undersøge, om straffen for tyveri af kæledyr kan skærpes yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum