Successen fortsætter: Næste introduktionskursus til fiskebranchen starter i august
9.7.2019 11:28:36 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
De seks første introduktionskurser til fiskeindustrien, der er gennemført i Hirtshals de sidste par år, har været en så stor succes, at netværket HG2020, EUC Nord og Jobcenteret nu gentager det. Det næste kursus starter på Nordsøcenteret den 26. august.
Fiskeindustrien er en branche i udvikling og mangler kvalificeret arbejdskraft. Dette er baggrunden for dette uddannelsesforløb, der første gang blev søsat i foråret 2016. ”Introduktionskurset er udviklet i et tæt samarbejde med fiskeindustrien i Hirtshals. Derfor er resultaterne af de første seks hold en ubetinget succes, da 59 ud af de 74 der gennemførte kurserne, fik job bagefter”, fortæller koordinator Stein-Erik Linna fra Hjørring Kommune. Derfor gentager man nu kurset.
Formålet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende introduktion til det at arbejde i fiskeindustrien. Det tilrettelægges som en vekseluddannelse med to praktikperioder. Kurset varer i alt 5 uger. Emnerne man kommer ind på er fødevarehygiejne og egenkontrol, håndtering af ensidigt gentaget arbejde, sikker adfærd i en produktionsvirksomhed, elementær håndskæring af fisk og kvalitetsbevidsthed. På denne måde bliver kursisterne klædt på til at tage et arbejde i denne dynamiske branche, og de får en mulighed for at knytte kontakt til mulige arbejdsgivere gennem praktikperioderne.
”En velkvalificeret arbejdsstyrke vil også fremover være et konkurrenceparameter, når en virksomhed vurderer, hvor de skal etablere sig. Dette er også en af de vigtige tanker bag dette kursus”, siger Stein-Erik Linna.
HG2020 er et netværk af alle interessenter i fiskebranchen i Hirtshals, der har til formål at styrke og udvikle fiskerierhvervet. HG2020 har deltagelse af Eksportørforeningen, Fiskeriforeningen, Fiskeauktionen, Hirtshals Havn, Nordsøen Oceanarium & Forskerpark, Hjørring ErhvervsCenter og Hjørring Kommune.
Der holdes et informationsmøde om introduktionskurset tirsdag den 6. august kl. 13.30-15.00 på Jobcenteret i Hjørring, hvor repræsentanter for fiskeindustrien, EUC Nord og Jobcenteret vil fortælle om jobmulighederne i branchen, hvad der forventes af en medarbejder og indholdet i selve kurset. Tilmelding foregår til Jobcenteret senest den 5. august – på telefon 72 33 61 90.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Koordinator Stein-Erik Linna, Hjørring Kommune/Jobcenteret, tlf. 41 22 60 12 – mail: stein.erik.linna@hjoerring.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Om introduktionskursetVideokanal
Nøgleord
Kontakter
Koordinator Stein-Erik Linna, Hjørring Kommune/Jobcenteret, tlf. 41 22 60 12 – mail: stein.erik.linna@hjoerring.dk
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
