Dansk Håndbold Forbund

Succesfuldt partnerskab stopper efter fem år

Del

Totalkredit og dermed de 60 pengeinstitutter i Totalkredit-partnerskabet stopper med udgangen af maj i år som hovedsponsor for håndboldherrerne, når den nuværende aftale udløber.

Dansk Håndbold Forbund og Totalkredit har gennem fem år haft et yderst succesfuldt partnerskab, der blandt andet har givet Totalkredit reklameværdi for et trecifret millionbeløb. Alene seneste VM i Qatar genererede ifølge SponsorPeople reklameværdi for ca. 20 millioner kr. Beslutningen om ikke at forlænge samarbejdet blev allerede truffet inden EM-slutrunden i Polen.

Fantastiske år
"Det har været fem fantastiske år med håndboldherrerne. Vi startede som sponsor og udviklede det til et samarbejde. Det er svært at overvurdere den betydning, det har haft for vores brand og for sammenholdet og det sociale liv i Totalkredit-partnerskabet. Efter fem år er det nu naturligt at overveje nye måder at skabe synlighed på," siger Troels Bülow-Olsen, direktør for Totalkredit.

Sponsoratet har blandt andet dækket:
EM 2012 i Serbien - Guld
VM 2013 i Spanien - Sølv
EM 2014 i Danmark - Sølv
VM 2015 i Qatar - 5. plads
EM 2016 i Polen -

En del af holdet
"Vi har hele tiden set sponsoratet som mere end blot et traditionelt sponsorat. For os har det også handlet om det menneskelige. Vi har ønsket at få hele Danmark til at samles under temaet ”En del af holdet”, og det må jeg sige er lykkedes virkelig flot og i et godt samspil med Dansk Håndbold Forbund og spillerne," siger Troels Bülow-Olsen.

”En del af holdet”-temaet har fungeret blandt fans omkring turneringerne, på Facebook og Instagram. Det er lykkedes at skabe en Facebook-profil under titlen Håndboldherrerne, som har over 240.000 følgere og en Instagram-profil med over 45.000 følgere, som spillerne har været aktive på.

Meget imødekommende
"Spillernes engagement med os som sponsor og organisator af events for fans har virkelig været velfungerende. De har altid været imødekommende og har stillet op både i forhold til partnerne i Totalkredit-partnerskabet og i forhold til at møde fans. Jeg har kun rosende ord til dem," siger Troels Bülow-Olsen.

Mønstereksempel på godt sponsorsamarbejde
For Dansk Håndbold Forbund (DHF) har samarbejdet med Totalkredit også haft stor betydning.

"Totalkredit har været en drømmepartner for Dansk Håndbold Forbund. Gennem fem år har aktiveringen af partnerskabet skabt en unik eksponeringsplatform, der fremhæves igen og igen som mønstereksemplet på et godt sponsorsamarbejde. Vi er selvfølgelig kede af, at Totalkredit ikke fortsætter i den rolle, men omvendt har vi også opbygget en fremragende skabelon for, hvordan en ny hovedsponsor kan få det optimale ud af et partnerskab med herrelandsholdet," siger Henrik M. Jacobsen, direktør i DHF, og peger på et helt konkret eksponeringseksempel.

"Med finalepladser i tre af de seneste fire slutrunder og seertal på den gode side af to millioner i de afsluttende kampe har håndboldherrerne vist sig som et af Danmarks stærkeste brands. Alene værdien af Totalkredits tv-eksponering ved EM på hjemmebane i 2014 er blevet opgjort til 43,5 millioner kroner," fortsætter DHF’s direktør.

"Vi har med andre ord i fællesskab formået at løfte samarbejdet op til helt nye højder og skabt en platform, der samler hele familien Danmark foran tv-skærmene og ude i de udsolgte haller. Danmarks herrelandshold har sammen med Totalkredit positioneret sig som hele Danmarks landshold, og det samarbejde er vi meget stolte af," slutter Henrik M. Jacobsen.

For yderligere informationskontakt:
Totalkredit – Kommunikationskonsulent Carl Johan Corneliussen, tlf. 26152127, email: caco@totalkredit.dk
DHF – Direktør Henrik M. Jacobsen, tlf. 28116060, email: hmj@dhf.dk

Information om Dansk Håndbold Forbund

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 24 00http://www.dhf.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Håndbold Forbund

Dagens debat på Folkemødet: Kommuner og foreninger – sammen om idrætten eller hvad?16.6.2016 05:30pressemeddelelse

Dansk Håndbold er taget på folkemødet for at sætte foreningsliv og idræt til debat i en bred samfundskontekst. Torsdag sætter vi to borgmestre i stævne sammen med Team Danmarks direktør og DGI’s formand. Vi stiller dem spørgsmålet: Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet parallelt med en kommunal investering i idrætsfaciliteter og elitesatsninger i idrætslivet?