Power

Succesfuld åbning af ny butik i Næstved: Nåede 8 mio. i omsætning allerede kl. 14

Del

Fredag morgen åbnede elektronik- og hvidevarekæden POWER sin nyindrettede butik i Næstved. Butikken er nummer 24 i rækken, og en kæmpe flok tilbudshungrende kunder stod klar klokken syv, da snoren blev klippet. Allerede kl. 14 var omsætningsmålet for hele dagen opnået.

Sydsjællands største butik for elektronik og hvidevarer ligger pr. dags dato i Næstved – og de forventningsfulde kunder var i den grad klar til at indtage POWER-butikken, da den blev officielt indviet af POWERs administrerende direktør, Jesper Boysen. 

- Det er helt vildt. Vi er blevet fantastisk godt modtaget her i Næstved og omegn. Allerede klokken 14 nåede vi vores samlede omsætningsmål for hele dagen på 8 millioner kroner. Det er intet mindre end imponerende. Vi er simpelthen blæst bagover, siger Jesper Boysen, adm. direktør i POWER.

Da salgslisten blev gjort foreløbigt op omkring klokken 14, var der solgt flere end 200 tv-skærme, knap 300 høretelefoner, 95 vaskemaskiner, 80 opvaskemaskiner, ca. 150 bærbare computere, 300 mobiltelefoner, 240 smartwatches og 130 tablets.

Radio SLR, Bubber og præmier for 40.000 kroner
Butiksåbningen i Næstved har på vanlig POWER-vis fået fuld skrue. Morgenen blev dækket tæt af Radio SLR, og fredag eftermiddag sender POWER et liveshopping-show direkte fra åbningsfesten, hvor tv-personligheden Bubber er gæstevært, imens kendte content creators som Bk og Frommerjoe sender live på egne kanaler.

Samtidig deler POWER over 40.000 kroner ud i præmier og gavekort til kunder, som deltager i konkurrencer i butikken.

- Jeg tør godt sige, at vi har taget vores butiksåbninger til next level. De knivskarpe og prisrigtige tilbud er stadig vigtige, men en succesfuld butiksåbning kan i dag krydres med meget andet og mere – og det er den slags oplevelser, som vi i POWER har lagt os i selen for at kunne give vores kunder, siger Jesper Boysen.

Kontakter

PressekontaktPresseansvarligPower Danmark

Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.

Tlf:+45 2133 8088presse@power.dk

Om POWER

POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.

POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige. 

Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.

Følg pressemeddelelser fra Power

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Power

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye