Billund Kommune

Succes-show sætter punktum for årets Skole OL

Del
Billund dannede fredag den 18. juni ramme for kulminationen af Danmarks største virtuelle sportsbegivenhed for børn.

75 skoleklasser fra hele Billund Kommune har svedt sig igennem de seneste tre intensive konkurrenceuger til årets Skole OL. Kulminationen fandt sted fredag, da det store finaleshow blev sendt direkte fra LEGO House, hvor de lokale elever sammen med 32.000 børn i hele Danmark så med i håbet om at blive en af vinderklasserne. 

I finaleshowet blev den olympiske flamme tændt, og seerne blev taget i hånden af de to børneværter Sofie Østergaard og Jonas Madsen. 

Også de lokale elever Ninna, Sofie og Annabella fra 7.B i BillundSkolen var med i showet, da de fremførte den officielle Skole OL-dans foran alle andre elever, som dansede med ude i klasserne. 

”Jeg er utroligt stolt over, at vi med et brag af et finaleshow sætter punktum for Danmarks største virtuelle sportsbegivenhed for børn. I de seneste mange måneder har børn i hele kommunen bidraget med deres idéer. Det fantastiske show viser, hvor godt et resultat man kan opnå med børns perspektiver,” siger borgmester i Billund Kommune Ib Kristensen. 

Børn til Børnenes Hovedstad 

Klasser fra 0.-8. konkurrerede i tre uger, og der blev fundet en vinder på hver klassetrin. Vinderklasserne kan se frem til at besøge Børnenes Hovedstad. Som Europas bedste familiedestination står præmierne selvfølgelig på klasseture til nogle af vores store turistattraktioner. 

”I år kommer vinderne til at opleve vores fantastiske forlystelser og parker, men jeg glæder mig utroligt meget til, at vi næste år byder mange tusind børn velkommen til en vaskeægte skoleolympisk by i børnehøjde,” siger borgmester Ib Kristensen. 

Næste år kommer Skole OL ud i lokalsamfundene, når det igen bliver muligt at mødes fysisk. Lokale idrætsforeninger bliver en del af de konkurrencer, som børnene skal dyste i. Her kommer over 12.000 børn til Børnenes Hovedstad, Billund, mens festlighederne bliver bredt ud i alle kommunens byer, som derfor i den grad kommer til at opleve den olympiske stemning. 

Billund Kommune er som hjemsted for Børnenes Hovedstad vært for Skole OL 2021-2024. Værtskabet er støttet af Ole Kirk’s Fond. Læs mere på billund.dk/skoleol

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye