Studiestart: Unge står uden indboforsikring, når de flytter hjemmefra
1.8.2022 09:42:50 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Storbranden i Vanløse, hvor 130 boliger brændte, er et tydeligt og meget alvorligt eksempel på, hvor vigtigt det er at have en indboforsikring.
En ny Epinionsundersøgelse viser, at især unge mellem 18-30 år ikke forsikrer sig. Hver femte mangler den vigtige indboforsikring.
- Det betyder, at alt for mange unge står uden det helt afgørende sikkerhedsnet, som ligger i en forsikring. For nogle kan det være et spørgsmål om, at man simpelthen ikke er opmærksom på, at man skal have en forsikring. Men det er især unge og dem med lave indkomster, som prioriterer indboforsikringen fra, og vi frygter, at prisstigninger og inflation forværrer problemet, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Han understreger, at branchen selv har et ansvar for at udbrede kendskabet til, hvorfor en forsikring er så vigtig, og at en sund konkurrence mellem selskaberne skal sikre, at udgiften til en forsikring holdes nede.
- Der er ingenting, vores branche hellere vil, end at få flere kunder inden for i fællesskabet, så der er hård konkurrence - også om de unge. Men i en situation, hvor priserne stiger overalt i samfundet, så fordyrer det også de ting, der skal erstattes – og i sidste ende også forsikringerne, siger Kent Damsgaard.
Foruden de unge stikker også de ufaglærte ud som en gruppe, der oftest mangler forsikringen.
Forsikringen er et sikkerhedsnet
I F&P opfordrer Kent Damsgaard til, at regeringen og Folketinget bidrager til, at færre danskere ender uden det sikkerhedsnet, som ligger i en forsikring.
- Regeringen og et politisk flertal har lige vedtaget en særskat, som uundgåeligt vil gøre det dyrere for forsikringsselskaberne – og dermed også deres kunder. Nu må politikerne tage et medansvar for at sikre sig, at der ikke kommer nye tiltag, der gør forsikringer dyrere, så flere danskere vælger sikkerhedsnettet fra, siger Kent Damsgaard.
Indboforsikringen hjælper med erstatningskrav fra andre
Forsikring er langt fra det første, de unge tænker på, når de skal stå på egne ben. Men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har forsikringen i orden og bliver mødt med et erstatningskrav herhjemme eller fx på en skiferie i udlandet.
For indboforsikringen indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring. Og uden den kan man ikke få hjælp, hvis man er involveret i uheld eller ulykker, hvor andre kommer til skade.
Som ung er man kun dækket på forældrenes indboforsikring, når man bor hjemme - eller indtil 18 eller 21 år, hvis man er flyttet hjemmefra. Derefter skal man selv have en indboforsikring.
På Forsikringsguiden.dk kan man nemt sammenligne priser og dækninger på både indbo- og rejseforsikringer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 4191 9101
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
Nordjylland hårdt ramt af stormskader24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.
Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent21.9.2026 09:29:43 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

