Mobilhouse A/S

Studielivet i lejlighed fra Mobilhouse

Del

Hvad kan man få plads til i en bolig på 21,6 kvm?

Det satte vi os for at finde ud af, da det er arealet på vores studieboliger. Det er der kommet en fin løsning og en masse billeder ud af.

Vores studieboliger er 21,6 kvm og indeholder eget køkken og bad. Det lyder måske ikke af meget, men vi har optimeret indretningen, så der er plads til det mest nødvendige og lidt ekstra alt efter lejerens humør.

Da det kan være svært at forestille sig, hvad man reelt kan få plads til har vi indrettet en bolig, som nu står i vores udstilling i Fredericia. Har man ikke mulighed for at komme forbi, så kan man i stedet tage et kig på de billeder, vi har taget – så har alle mulighed for at se, hvad man kan gøre på 21,6 kvm.

Vores mål har været, at skabe en prisvenlig studiebolig, som mange kan have gavn af. Derfor har vi udviklet det her koncept, der giver mulighed for at opstille studieboliger nemt, hurtigt og billigt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

I boligerne er der skabt en soveafdeling og en spise-/studieafdeling, da mange gerne vil kunne holde det adskilt. Nogle gange vil det dog være bedre at have hele rummet tilgængeligt og derfor er reolen, der adskiller rummet på hjul – den perfekte fleksible løsning, lige i vores ånd.

Køkkenet er lavet fleksibelt, så man kan tage køleskabet og placere det, hvor man vil. Kogepladerne kan også nemt flyttes rundt og derfor kan man indrette sig, som man selv synes er bedst og hvad der passer til den enkeltes behov.

Badeværelset har vi også tænkt indretning ind i. Vi har valgt et væghængt toilet, der ikke fylder ligeså meget, som et almindelig toilet vil gøre og der er blevet plads til et indbygget skab, så der er plads til tandbørster, shampoo, toiletpapir mm. uden der skal sættes hylder op.

Vi synes selv, at boligen er blevet rigtig fin og det er lykkedes at få plads til møbler, som vi gerne ville have med.

Lige nu er vi i gang med at bygge studieboliger til flere kommuner og vi glæder os til at udbrede Mobilhouses studieboliger mere.

Billeder

Links

Information om Mobilhouse A/S

Mobilhouse A/S
Amerikavej 1
7000 Fredericia

70 20 35 66https://mobilhouse.dk/

Mobilhouse blev stiftet i 1961, og har siden udviklet sig til at være en virksomhed med et bredt sortiment inden for pavilloner, skurvogne og moduler og nu også studieboliger.

Vi leverer alle typer skurvogne til byggebranchen, herunder mandskabsvogne, beboelsesvogne, kontorvogne, toiletvogne samt containere. Vi holder en høj standard, så kunderne kan være sikre på, at vognene er i orden både ved køb og leje.

Vi har stor erfaring indenfor genhusnings- og institutionløsninger. Det betyder, at vi er i stand til at opstille store som små genhusningløsninger indenfor meget kort tid over hele landet.

Den brede erfaring og ekspertise vi gennem mere end 50 år har opnået, gør os i stand til at levere netop den standard eller special-løsning, som den specifikke kunde har behov for. Vi bygger også nyt, hvis der er behov for en løsning som ikke er i vores sortiment.

Vi er landsdækkende og har udover hovedkontoret i Taulov ved Fredericia også en afdeling i Bjæverskov.

 

Følg pressemeddelelser fra Mobilhouse A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobilhouse A/S

Kirk Kapital-ledet konsortium køber Mobilhouse af Adelis25.11.2022 10:11:24 CET | Pressemeddelelse

Det danske selskab Mobilhouse A/S blev etableret i 1961, og har igennem mange år produceret, udlejet og solgt mobile skurvogne. Siden 2017 har selskabet skiftet strategisk fokus fra mobile skurvogne til udlejning af modulære bygninger til mange forskellige formål, hvor der stilles krav til funktionalitet, indeklima, æstetik og bæredygtighed. Kapitalfonden Adelis har ejet Mobilhouse siden 2019. Kirk Kapital vil fremadrettet eje 50 pct. Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen vil eje de resterende aktier i selskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye