Studerendes økonomi rammes hårdt under nedlukning
24.4.2020 08:33:12 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Op mod hver anden af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der har studiejob, oplever under nedlukningen, at deres indkomstgrundlag er smuldret væk. Det viser en undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen, IDA, blandt 1.221 studerende.
Blandt de studerende med studiejob, er fem procent blevet opsagt fra deres job, 41 procent er gået ned i tid på ønske eller opfordring fra deres arbejdsgivere, og ti procent er gået ned i løn. Samlet set vurderer de ramte studerende, at deres lønnedgang er på hele 72 procent.
De økonomiske udfordringer har indtil videre betydet, at godt hver tiende af de studerende med studiejob, har været nødsaget til at tage de ekstra SU-lån, og det bekymrer Mathias Botoft Hansen, der er talsperson for STEM Students, som er sammenslutningen af studiemedlemmer i Ingeniørforeningen, IDA.
”Det er mange studerende, der lige pludselig er tvunget til at gældsætte sig, for at kunne betale husleje og få mad på bordet. Pengene skal betales tilbage, og vi ved at økonomisk usikkerhed er en væsentlig motor for dårlig trivsel. Det er et selvmål, at den hjælp vi studerende kan modtage, blot midlertidigt støtter økonomien, men derefter potentielt hiver tæppet væk under os,” siger han.
Så længe Danmark kun er genåbnet i begrænset omfang, kan der gå lang tid, før studiejobbene vender tilbage, og derfor opfordrer Mathias Botoft Hansen til, at regeringen igen kaster et blik på de studerendes vilkår.
”Nu har regeringen forlænget perioden for at tage ekstra SU-lån, men det er altså en ordning, hvor staten kan se frem til fire procent i rente af den ekstra hjælp. Når staten investerer i firmaer og ansatte, burde den også gøre det samme for den næste generation,” siger han.
Har du oplevet noget af følgende som konsekvens af Corona-situationen?
|
Ja |
Nej |
|
|
Er du blevet opsagt fra dit job? |
5% |
95% |
|
Er du gået ned i tid på ønske/opfordring fra din arbejdsgiver? |
41% |
59% |
|
Har du afviklet ferie eller afspadsering på ønske/opfordring fra din arbejdsgiver? |
10% |
90% |
|
Er du gået ned i løn på ønske/opfordring fra din arbejdsgiver? |
10% |
90% |
Samlet, vil du så, som konsekvens af Corona-situationen, gå ned i indkomst fra dit studiejob
|
Procent |
|
|
Ja |
46% |
|
Nej |
47% |
|
Ved ikke |
7% |
|
Total |
100% |
Kilde: IDA Analyse blandt 1.221 af IDAs studiemedlemmer. 778 af dem som har et studierelevant eller ikke studierelevant job ved siden af studiet har svaret på spørgsmålet
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
