Studerende tæt på isbjørne

Har isbjørnen en personlighed? Og har det overhovedet betydning?

Svaret er ja. Det konkluderer en gruppe biologistuderende fra Aalborg Universitet (AAU), efter de har tilbragt deres femte semester med at nærstudere isbjørnene i Aalborg Zoo:

– De har hver sin personlighed, og det er vigtigt at vide i forhold til, hvordan man skal stimulere dem, fortæller Anika Gottschalk.

Sammen med tre medstuderende satte hun sig for at undersøge isbjørnenes adfærd. De havde lagt mærke til, at isbjørnene ikke lader sig påvirke af publikum, men til gengæld reagerer når en hund går forbi:

– Vi fik lov at sætte en masse små kameraer op i isbjørnenes anlæg, så vi kunne se, hvordan de reagerede på de ting, som vi smed ind til dem, og som lugtede af hund. Vi har set timevis af optagelser, og det er tydeligt, at de to isbjørne, som vi fulgte, reagerer forskelligt på lugten, forklarer Anika Gottschalk.

Den ene blev mere gentagende, stereotyp kalder man det, i sine bevægelser, mens den anden isbjørn blev mere rolig:

– Det tolker vi som et tegn på, at når den har haft noget at lege med, slapper den bedre af, siger Anika Gottschalk.

Hun bakkes op af isbjørnenes faste dyrepasser, Frank Thomsen, som er ovenud begejstret for de unge studerende og deres arbejde:

– Isbjørne er ekstremt kloge, og det er så vigtigt at imødekomme deres personlighed. Det, der kan ligne inaktivitet, er i dette tilfælde et tegn på, at bjørnen kan finde ro og er tilpas, siger han.

Mere samarbejde

Udover Anika Gottschalk og hendes gruppe har hele femte semesters biologistuderende fra AAU haft base i Aalborg Zoo i efteråret. De har studeret dyrenes adfærd, og udover den åbenlyse fordel i at have dyrene lige udenfor døren, så har de samtidig været i dialog med publikum. Alene den del af samarbejdet er et fremragende element, understreger Michael Toft Overgaard, der er institutleder på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

– Udover den unikke mulighed for at samarbejde med dygtige forskere og personalet i Aalborg Zoo får de studerende en fantastisk mulighed for at træne formidling af deres forskning, så det bliver forståeligt for alle. Samtidig er det gået over al forventning med deres projekter, så det er bestemt en ordning, der fortsætter for kommende biologistuderende, erklærer han.

Selvom dyrepasser Frank Thomsen, der er en erfaren dyrepasser, godt ved, at en isbjørn har personlighed, så har han alligevel fået meget ud af samarbejdet med de studerende:

– Det samlede billede har givet os dyrepassere ideer til nye ting, vi kan gøre for at stimulere dyrene. Overraskende mange mennesker tror ikke, at bjørnene har en bevidsthed på det plan. Med det fokus, som nu kommer på dyrene, gør de studerende ikke bare os klogere, men de er med til at udbrede kendskabet til dyrenes velfærd og budskabet om, at de er meget mere end underholdning.

Hans chef, direktøren i Aalborg Zoo, er enig:

– Erfaringerne fra dette første forløb gør, at vi nu kan arbejde videre med at øge interaktionen mellem de studerende og vores gæster, så besøgende i zoo får et direkte vindue til feltforskningens metoder og resultater. Med studerende, der arbejder i haven, smelter oplevelser og viden sammen, og vi ser bestemt frem til et endnu større samarbejde, siger Henrik Vesterskov Johansen.