Studerende tæt på isbjørne
2.1.2020 10:36:20 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Har isbjørnen en personlighed? Og har det overhovedet betydning?
Svaret er ja. Det konkluderer en gruppe biologistuderende fra Aalborg Universitet (AAU), efter de har tilbragt deres femte semester med at nærstudere isbjørnene i Aalborg Zoo:
– De har hver sin personlighed, og det er vigtigt at vide i forhold til, hvordan man skal stimulere dem, fortæller Anika Gottschalk.
Sammen med tre medstuderende satte hun sig for at undersøge isbjørnenes adfærd. De havde lagt mærke til, at isbjørnene ikke lader sig påvirke af publikum, men til gengæld reagerer når en hund går forbi:
– Vi fik lov at sætte en masse små kameraer op i isbjørnenes anlæg, så vi kunne se, hvordan de reagerede på de ting, som vi smed ind til dem, og som lugtede af hund. Vi har set timevis af optagelser, og det er tydeligt, at de to isbjørne, som vi fulgte, reagerer forskelligt på lugten, forklarer Anika Gottschalk.
Den ene blev mere gentagende, stereotyp kalder man det, i sine bevægelser, mens den anden isbjørn blev mere rolig:
– Det tolker vi som et tegn på, at når den har haft noget at lege med, slapper den bedre af, siger Anika Gottschalk.
Hun bakkes op af isbjørnenes faste dyrepasser, Frank Thomsen, som er ovenud begejstret for de unge studerende og deres arbejde:
– Isbjørne er ekstremt kloge, og det er så vigtigt at imødekomme deres personlighed. Det, der kan ligne inaktivitet, er i dette tilfælde et tegn på, at bjørnen kan finde ro og er tilpas, siger han.
Mere samarbejde
Udover Anika Gottschalk og hendes gruppe har hele femte semesters biologistuderende fra AAU haft base i Aalborg Zoo i efteråret. De har studeret dyrenes adfærd, og udover den åbenlyse fordel i at have dyrene lige udenfor døren, så har de samtidig været i dialog med publikum. Alene den del af samarbejdet er et fremragende element, understreger Michael Toft Overgaard, der er institutleder på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
– Udover den unikke mulighed for at samarbejde med dygtige forskere og personalet i Aalborg Zoo får de studerende en fantastisk mulighed for at træne formidling af deres forskning, så det bliver forståeligt for alle. Samtidig er det gået over al forventning med deres projekter, så det er bestemt en ordning, der fortsætter for kommende biologistuderende, erklærer han.
Selvom dyrepasser Frank Thomsen, der er en erfaren dyrepasser, godt ved, at en isbjørn har personlighed, så har han alligevel fået meget ud af samarbejdet med de studerende:
– Det samlede billede har givet os dyrepassere ideer til nye ting, vi kan gøre for at stimulere dyrene. Overraskende mange mennesker tror ikke, at bjørnene har en bevidsthed på det plan. Med det fokus, som nu kommer på dyrene, gør de studerende ikke bare os klogere, men de er med til at udbrede kendskabet til dyrenes velfærd og budskabet om, at de er meget mere end underholdning.
Hans chef, direktøren i Aalborg Zoo, er enig:
– Erfaringerne fra dette første forløb gør, at vi nu kan arbejde videre med at øge interaktionen mellem de studerende og vores gæster, så besøgende i zoo får et direkte vindue til feltforskningens metoder og resultater. Med studerende, der arbejder i haven, smelter oplevelser og viden sammen, og vi ser bestemt frem til et endnu større samarbejde, siger Henrik Vesterskov Johansen.
Nøgleord
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



