Humac A/S

Studerende stormer Appleforhandler inden studiestart

Del

På de danske uddannelsesinstitutioner er MacBooks markant mere anvendt end i resten af samfundet, og butikskæden Humac oplever et regulært boom i antallet af solgte computere i august måned.

Humac sælger dobbelt så mange MacBooks i august som i andre måneder. Salgsstigningen skyldes i høj grad studerende, da der i august bliver indløst op til 12 gange flere studierabatter end normalt. Foto: PR.

Når rusugen er overstået, og de første forelæsninger begynder, pryder det skinnende æblemærke en iøjefaldende stor del af computerne i landets auditorier og klasselokaler. En rundringning til it-afdelingerne på nogle af landets største uddannelsesinstitutioner viser, at andelen af MacBooks blandt de studerende spænder fra cirka 40 procent helt op til 90 procent. 

– Jeg tror, at efterspørgslen på MacBook som studiecomputer delvist skyldes, at de unge gerne vil have noget, der er smart – altså noget lækkert grej. Men design gør det ikke alene. Selvom MacBooks har et ry for at være ’cafecomputere’, så kan de faktisk en hel del under den pæne overflade. Og så er der også mange iPhonebrugere, der vælger MacBooks, da de fungerer sømløst sammen med Apples telefoner, forklarer Martin Wolsing, Appleekspert, forfatter og redaktør på ON X, der er et af landets førende nyhedssites om Appleprodukter. 

I erhvervslivet og resten af samfundet bruger næsten 80 procent af danskerne en PC som deres primære computer. 

Eksplosion i studenterkøb

En del af forklaringen på Apples popularitet blandt de studerende er, at producenten har stort fokus på studierabatter og kampagner målrettet de unge. Den landsdækkende forhandler af Appleprodukter, Humac, mærker hvert år i sensommeren et stort rykind i butikkerne. 

– August er den måned, hvor vi sælger allerflest MacBooks. Salget stiger til det dobbelte sammenlignet med andre måneder – dog undtagen december. Og travlheden er i høj grad båret af de studerende. Vi kan se, at der bliver indløst mellem 10 og 12 gange så mange studierabatter i august, som der gør i de andre måneder. Og det til trods for, at tilbuddet gælder hele året, siger Peter Konrad, salgsdirektør i Humac. 

Kæden har forberedt sig på travlheden i butikkerne, og lagrene er fyldt med computere. 

Ikke kun de kreative

Traditionelt har Apples computere været mest populære på de kreative uddannelser, eksempelvis inden for filmredigering og design. Men ifølge Martin Wolsing har det billede ændret sig i de seneste år. 

– I dag bruges Apples computere af alle. Selv af nørderne. På en MacBook kan man faktisk det hele med én computer, da man også kan installere styresystemerne Windows og Linux. Men det overrasker mig, at efterspørgslen er så stor, fortæller Martin Wolsing.

Kontakter

Billeder

Humac sælger dobbelt så mange MacBooks i august som i andre måneder. Salgsstigningen skyldes i høj grad studerende, da der i august bliver indløst op til 12 gange flere studierabatter end normalt. Foto: PR.
Humac sælger dobbelt så mange MacBooks i august som i andre måneder. Salgsstigningen skyldes i høj grad studerende, da der i august bliver indløst op til 12 gange flere studierabatter end normalt. Foto: PR.
Download
Appleekspert Martin Wolsing mener, at MacBooks popularitet som studiecomputer skyldes, at de studerende vil have smart design og en computer, der er let at anvende. Foto: PR.
Appleekspert Martin Wolsing mener, at MacBooks popularitet som studiecomputer skyldes, at de studerende vil have smart design og en computer, der er let at anvende. Foto: PR.
Download

Links

Information om Humac A/S

Humac A/S
Humac A/S
Sydvestvej 23
2600 Glostrup

70 21 53 53

Humac er Nordens største forhandler af produkter fra Apple med 22 konceptbutikker overalt i Danmark og mere end 250 ansatte. Humac er den eneste butikskæde i Danmark, der er certificeret som Apple Premium Reseller og dermed kan tilbyde det fulde Applesortiment. Samtidig servicerer og reparerer Humac alle Appleprodukter, uanset hvor de er købt. www.humac.dk

Følg pressemeddelelser fra Humac A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Humac A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum