Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Studerende skaber innovation for virksomheder hjemmefra

Del
Aarhus Universitet i Herning gennemfører samarbejde mellem studerende og erhvervslivet i Midt- og Vestjylland. De studerende skulle havde været sendt ud i virksomhederne, men arbejder nu hjemmefra.
De kandidatstuderende Janus Rathke, Bjarke Petersen, Alin Blindu og Esben Kjær Schmidt ser på forretningsmulighederne i automatiseret græsklipning i solcelleparker i samarbejde med virksomheden Conpleks. Foto: Eva M. Jaffke, Conpleks
De kandidatstuderende Janus Rathke, Bjarke Petersen, Alin Blindu og Esben Kjær Schmidt ser på forretningsmulighederne i automatiseret græsklipning i solcelleparker i samarbejde med virksomheden Conpleks. Foto: Eva M. Jaffke, Conpleks

Mens Aarhus Universitet i Herning er fysisk lukket ned, knokler 120 studerende hjemmefra med at skabe innovative løsninger i samarbejde med midt-og vestjyske virksomheder.

De studerende, som læser på civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling, skal som tidligere år løse konkrete opgaver for virksomhederne i faget Technological Business Model Innovation (TBMI).

En af dem er Bjarke Petersen, der sammen med tre medstuderende samarbejder via online forbindelser med Struer-virksomheden Conpleks, som udvikler softwareløsninger til robotter. Han kalder det digitale samarbejde med den vestjyske virksomhed for en ”succes”.

”Vi har været positivt overrasket over, hvor meget det har været muligt for os at klare hver for sig. Desuden har omstændighederne tvunget os til at finde og bruge nye digitale løsninger, vi før dette forløb ikke anede fandtes,” siger Bjarke Petersen.

Oprindeligt skulle de ingeniørstuderende havde været sendt ud i virksomhederne, som er fordelt geografisk over hele Midt- og Vestjylland, men da kampen mod Corona-virussen blev intensiveret, og landets universiteter lukkede ned for fysiske aktiviteter, stod det hurtigt klart for både universitetet og virksomhederne, at det ikke var en mulighed.

Hurtigt blev det besluttet, at forløbet skulle gøres digitalt i samarbejde med de involverede virksomheder, der fortsat næsten enstemmigt bakkede op om projektet. Det var også tilfældet med Conpleks, der kun har rosende ord om det nu digitale samarbejde.


Virksomheden ser det desuden som en pligt at give studerende mulighed for at omsætte teori til praksis, især i denne tid, forklarer Tom Simonsen, direktør og stifter af Conpleks.

”Sprang vi fra, ville de studerende potentielt ikke kunne gennemføre faget, og de ville blive bremset i deres uddannelse. En udvikling, der kan være rigtig skidt for både lokalområdets udvikling og erhvervslivet, der har brug for den højtuddannede arbejdskraft,”siger Tom Simonsen.

Hele formålet med TBMI-forløbet er netop at give de studerende mulighed for at omsætteakademisk læring fra universitetet til praktik ude i virksomhederne. Her bliver de studerende stillet over for opgaver, der f.eks. kan tage udgangspunkt i optimering af produktionen eller udvikling af forretningsmodeller.

I Bjarke Petersen og hans gruppes tilfælde undersøger de forretningsmulighederne i automatiseret græsklipning under solcellepaneler for Conpleks.Som oftest er solcellepaneler installeret på store græsarealer.Her giver græsset udfordringer, hvis det rører den varme underside af panelerne eller skygger for solen.Derfor skal der udvikles løsninger til at holde græsset nede.


Gruppen laver bl.a. markedsanalyser,finansielle planer,analyserer konkurrenterneog undersøger potentielle samarbejdspartnere.

”Vi har fundet ud af, at vi rent faktisk kan bidrage med noget til virksomheden, selv om vi ”kun” er studerende. Og uden andre referencepunkter til fortiden kan vi jo kun antage, at vi klarer os lige så godt, som grupper, der har været fysisk tilstede i virksomhedere de tidligere år,” siger Bjarke Petersen.

Conpleks kan ligeledes se konturerne til positive resultater i samarbejdet med de fire studerende fra Aarhus Universitet i Herning.

”Det virker til, at de studerende har haft et positivt og lærerigt forløb indtil videre, som ender med at skabe værdi for os,”siger Tom Simonsen.

TBMI-forløbet afsluttes den 27. maj, hvor de studerende afleverer en rapport, der beskriver, hvordan virksomhederne kan drage nytte af nye forretningsmuligheder og teknologier.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt ved Aarhus Universitet, Aarhus BSS:
Kommunikationskonsulent Rasmus Eriksen
Tlf: 2515 1297
Mail: rasmuseriksen@au.dk


Kontakt ved Conpleks Eva M. Jaffke,
marketing og kommunikation
Tlf: 4019 3629
Mail: eva.jaffke@conpleks.com

Billeder

De kandidatstuderende Janus Rathke, Bjarke Petersen, Alin Blindu og Esben Kjær Schmidt ser på forretningsmulighederne i automatiseret græsklipning i solcelleparker i samarbejde med virksomheden Conpleks. Foto: Eva M. Jaffke, Conpleks
De kandidatstuderende Janus Rathke, Bjarke Petersen, Alin Blindu og Esben Kjær Schmidt ser på forretningsmulighederne i automatiseret græsklipning i solcelleparker i samarbejde med virksomheden Conpleks. Foto: Eva M. Jaffke, Conpleks
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye