Aalborg Universitet

Studerende samarbejdede om gode ideer og godt håndværk

Del
Borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn Kommune, var imponeret over, hvad hun så - og samarbejdet bag - da hun besøgte beton-workshoppen, der er blevet til i et samarbejde mellem AMU Nordjylland, Aalborg Universitet og UCN. Borgmesteren glæder sig nu til at få betonfigurerne til kommunen
Der blev gået til opgaven med stor kreativitet, og de studerende kastede sig frygtløst ud i at støbe svære figurer i beton ved hjælp af polystyren, træ, rør, armeringsjern med mere. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland

- Jeg er imponeret over, hvor dygtige de studerende er, selv om det for mange er allerførste gang, de skal prøve at arbejde i beton. Og selv om de kommer fra tre meget forskellige uddannelsesinstitutioner, har de været gode til at arbejde tværfagligt og samarbejde - og de er stolte af det. Det forstår jeg godt, for resultaterne er blevet imponerende kreative, og vi glæder os til at få dem op til Frederikshavn Kommune.

Det fortalte borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn Kommune, da hun fredag besøgte betonworkshoppen på AMU Nordjylland i Aalborg for at holde festtale i forbindelse med, at over 250 studerende fra fire forskellige uddannelsesretninger nu havde afsluttet en lille uges betonworkshop.

De studerende, der kommer fra Aalborg Universitet, AMU Nordjylland og University College Nordjylland, har i fire dage arbejdet i grupper på tværs af uddannelsesretninger, og det fælles overordnede tema var ”Ophold og leg ved kysten”. På forhånd havde arrangørerne bag lavet en aftale med Frederikshavn Kommune om, at de skulle aftage skulpturerne, så de kan bruges til leg og fritid for turister og fastboende.

Kan bruge hinandens faglighed

- Det er klart, at når temaet omhandler noget af det mest dyrebare og sårbare, vi har i Frederikshavn Kommune - nemlig vores 105 kilometer kyststrækning - så har vi på forhånd været ret spændte på resultaterne. Og lovgivningen sætter også nogle begrænsninger, men vi skal nok finde nogle gode løsninger, så de 27 elementer står, hvor de kan blive til glæde for os alle, lovede Birgit Hansen.

De studerende har arbejdet med et af tre undertemaer, og for hvert undertema blev der af en dommerkomité udpeget en vinder. I AMU’s hal C, hvor undertemaet var ”Ved kysten året rundt”, havde vindergruppen lavet en smuk skulptur, man både kunne sidde på, hænge sit håndklæde på og have sin pc stående i. Men selv om de studerende var stolte af vinderplaceringen, var det faktisk processen, der fyldte mest.

- Det er fedt, at vi kan bruge hinandens faglighed, og det er gået overraskende godt at samarbejde, påpegede Kia Schandorff Johansen fra Arkitektur & Design, AAU, og Nicolai Moos, betonuddannelsen på AMU Nordjylland, tilføjede:

- Alle bidrog til processen. Jeg har været snart seks år i betonbranchen, men selv om vi havde forskellige erfaringer og viden, kunne vi samarbejde.

- Jeg er imponeret over, hvor meget man egentlig kan med beton. Det er jo nærmest et grænseløst materiale, og det er sjovt at arbejde med, forklarede Ann Krogh fra Arkitektur & Design, AAU.

Begejstring over at lykkes i fællesskab

Det er 14. gang der er blevet holdt betonworkshop, og selv om medarrangør, faglærer Torben Dybdahl Jensen har set en del i årenes løb, er han stadig imponeret.

- De studerende er meget engagerede, de har taget temaerne meget til sig og har udviklet kreative løsninger. Men det, der især glæder os arrangører, er, den overraskelse, der opstår, når deltagerne finder ud af, hvor meget de andre faggrupper kan byde ind med. Det giver en begejstring over at lykkes i fællesskab - men endnu vigtigere: Det giver noget vigtig viden om tværfagligt samarbejde, som de får brug for, når de, efter endt uddannelse, skal ud på arbejdsmarkedet, slog Torben Dybdahl Jensen fast.

Man kan se billeder af figurerne på #frederikshavn og følge placeringerne af dem på Frederikshavn Kommunes facebookside.

Nøgleord

Kontakter

• Faglærer Torben Dybdahl Jensen, AMU Nordjylland, tlf. 9633 2356.
• Pressekontakt Sanne Holm Nielsen, AAU, tlf. 9940 3517.

Billeder

Der blev gået til opgaven med stor kreativitet, og de studerende kastede sig frygtløst ud i at støbe svære figurer i beton ved hjælp af polystyren, træ, rør, armeringsjern med mere. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland
Der blev gået til opgaven med stor kreativitet, og de studerende kastede sig frygtløst ud i at støbe svære figurer i beton ved hjælp af polystyren, træ, rør, armeringsjern med mere. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland
Download
Vinderholdet fra Hal A, hvor undertemaet var ”I vandet” havde leget med tanken om bobler. Fra venstre er det Laura Obel Pinstrup, Rasmus Boesen, Dennis Koldste, Emma Louise Jensen, Patrick Andersen Hundevad, Nikoline Voigt Pedersen og Tommy Haagen Jensen. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland

Den kreative billedramme med det sjove ”n” i ”Frederikshavn blev vinderprojekt i Hal B, hvor temaet var ”En dag på stranden”.  Vinderholdet fra venstre: Anders Østergaard, Mads Flarup, Mikkel Nieman Thomasen, Charlotte Andresen, Thomas Mølgaard. Gruppens sjette medlem, Mathilde Zink Olesen, måtte haste til landlæge inden præmieoverrækkelsen. Foto Anja Fals, AMU Nordjylland

Vinderskulpturen i Hal C - hvor temaet var ”Ved kysten året rundt” - var allerede rykket ud af hallen på rejsen mod Frederikshavn Kommune. Folkene bag skulpturen er - fra venstre: Kia Schandorff Johansen, Nikolai Moos, Thomas Mortensen, Jonas Mortensen, Nicholas Green og Anne Krogh. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland

- Betonworkshoppen er en enestående mulighed for at lade de studerende selv opdage styrken ved tværfagligt samarbejde, påpegede faglærer og medarrangør af betonworkshoppen Torben Dybdahl Jensen, AMU Nordjylland. Han ser gerne, at endnu flere studerende melder sig til den 15. betonworkshop til næste år. Foto: Anja Fals, AMU Nordjylland

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye