Lejeloven.dk

Studerende på boligjagt? Dét skal du huske, inden du sætter din underskrift på lejekontrakten:

Del
Studieoptag 2018: Det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil have tag over hovedet inden studiestart. Anderledes er det, når det gælder lejekontrakten. Sætter du uden videre din underskrift på lejekontrakten, kan det få store konsekvenser.

Din og udlejers underskrift på lejekontrakten er ikke bare en sikring for at boligen nu er din. Underskriften gør lejekontrakten - med alt hvad den indebærer af aftaler  - bindende, medmindre noget i den er i direkte strid med lejeloven. Din underskrift kan således betyde, at du forpligter dig til en mere omfattende vedligeholdelsespligt eller at skulle fraflytte lejemålet 14 dage før lejeaftalens udløb.

Læs din lejekontrakt

Ifølge Daniel Juhl, stifter af Lejeloven.dk, er problemet med lejekontrakten, at folk - og særligt de unge - enten ikke forstår dens indhold eller slet ikke læser den. Mange risikerer dermed at få sig en eller flere slemme overraskelser, når de engang skal fraflytte lejemålet igen:

“Det er ikke unormalt, at der i lejekontrakten er aftalt, at lejer skal fraflytte lejemålet 14 dage, før lejeforholdet ophører, og at lejer er pålagt en udvidet vedligeholdelsespligt. Er man ikke opmærksom på det, risikerer man at stå boligløs med en stor ekstraregning 14 dage før lejeaftalens egentlige ophør.”

Det kan betale sig

Både LegalTech virksomheden DIGURA, som er eksperter inden for lejeret, og Lejerens Frie Retshjælp får jævnligt henvendelser fra lejere, hvor det viser sig, at den ekstraregning, som de har modtaget ved fraflytning, mod deres forventning, er opkrævet retmæssigt:  

“Hvis lejeren er pålagt en udvidet vedligeholdelsespligt og ikke har overholdt den, så hæfter vedkommende ved fraflytning for istandsættelsen af de ting, som vedligeholdelsespligten dækker over” siger Mads Klokkerholm fra DIGURA.

Hos Lejerens Frie Retshjælp, har de haft sager, hvor istandsættelsen grundet manglende vedligeholdelse er løbet op i mange tusinde kroner og i nogle tilfælde helt op imod 50.000 kr.

“Mange tager fejl af reglerne om vedligeholdelse i lejeloven, og tror derfor deres pligt er begrænset. Problematikken ligger dog i, at reglen er fravigelig, og udlejer derfor har derfor mulighed for at pålægge lejer en yderligere vedligeholdelsespligt ved at anføre det i lejekontraktens § 11.” fortæller Nicklas Nymark fra Lejerens Frie Retshjælp.

Vær’ særligt opmærksom på  § 11

Flere af lejelovens regler kan ved aftale fraviges. Alle eventuelle fravigelser skal angives i lejekontraktens  § 11. Det er derfor vigtigt, at du læser denne del af lejekontrakten særlig grundigt igennem, inden du sætter din underskrift på lejekontrakten.

Du kan læse mere om § 11 og lejekontrakten på Lejeloven.dk

Forstå din lejekontrakt
  • Lejekontrakten er en skriftlig aftale mellem lejer og udlejer, som beskriver lejemålet og de to parters forpligtelser og rettigheder i lejeforholdet - f.eks: 

    Hvornår lejeforholdet starter, lejers udgifter til husleje og forbrug, hvilke ting, lejer har brugsret til og regler for vedligeholdelse. 


  • Vær særligt opmærksom på § 11 Særlige vilkår i lejekontrakten. Det er under denne paragraf, at udlejer kan gøre en lang række tilføjelser og undtagelser gældende, og pålægge lejer ekstra forpligtelser - f.eks:

    En tidsbegrænset lejeperiode, årlig huslejeregulering, særlige forhold omkring fraflytning - f.eks. fraflytning 14 dage før lejeforholdet ophører, ekstra forpligtelser til lejer i forhold til vedligeholdelse m.m.


  • Vær opmærksom på, at lejekontrakten kan indeholde ugyldige vilkår. Der er eksempelvis nogle regler, som ved aftale ikke kan fraviges (Se lejelovens  § 24). Det er derfor altid en god idé at få din lejekontrakt læst igennem af en fagperson. Kontakt eksempelvis Lejerens Frie Retshjælp, der helt gratis tilbyder at gennemgå ens lejekontrakt og vurdere, om den er lovmæssigt korrekt.

Kilde: Lejeloven.dk

Nøgleord

Kontakter

Daniel Juhl
Stifter, Lejeloven.dk
info@lejeloven.dk / + 45 22 68 22 48

Billeder

Links

Information om Lejeloven.dk

Vi har skabt Lejeloven.dk med det formål at gøre det nemmere at forstå den ellers komplicerede lejelov, der vedkommer de mere end 2,4 millioner mennesker, som bor til leje i Danmark - og deres udlejere ikke mindst.

Følg pressemeddelelser fra Lejeloven.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lejeloven.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye