Aalborg Universitet

Studerende hjælper Nimbus Film med at udvikle fremtidens medier

Del

Nimbus Film afholdt i denne uge en åben workshop på AAU Medialogi. Målet er at få inspiration til at bringe fremtidens medieteknologier ind i filmbranchen

Vinderholdet: ”Straight Out of Pre-Comp”, består af DMJX-studerende Oliver Larsen, David Albrecht Kvien, Caroline Kjellberg, Joshua Chronsted Englar og Hans Christian Cabrillos Jacob, som har vundet muligheden for at lave pilot på deres koncept med professionel bistand.

Virtual reality, augmentet reality og mixed reality kommer til at eksplodere de kommende år, siger alle prognoser. Hvad giver det af muligheder og udfordringer for filmbranchen?

For at udforske dette har Nimbus Film i denne uge afholdt et stort event i samarbejde med AAU København, Medialogistudiet og Dare Distrupt med titlen: ’Disrupting the Film Industry with VR.’

Jannick B. Pedersen, serieiværksætter og bestyrelsesformand i Dare Disrupt: ”Digitale teknologiske muligheder udvikler sig eksponentielt. De fleste virksomheder begriber først udviklingen, når de er blevet overhalet indenom. Med Nimbus Film Student VR Challenge er der skabt muligheder for nye samarbejder mellem kompetente unge, der bruger nye medier og teknologier, og en etableret, succesfuld og innovativt tænkende spiller i filmbranchen.”

Direktør Birgitte Hald, Nimbus Film: ”Nimbus Film Student VR Challenge har givet os inspiration, som vi tager med ind i vores udviklingsarbejde fremover – både i relation til produktion af film og tv-serier og som markedsføringstiltag. Begivenheden har været en stor succes for alle – deltagere som partnere – så vi går nu i tænkeboks om at videreudvikle samarbejdet med Aalborg Universitet og Dare Disrupt.”

Medialogi slog dørene op

I sidste uge har i alt 50 studerende fra 9 forskellige videregående uddannelsesretninger været gennem seminarer og workshops, og har arbejdet med at udvikle ideer og forretningsmodeller til hybrider mellem film og VR.

Det ugelange ’hackathon’ har været afholdt i AAU’s faciliteter i Sydhavnen, København, hvor der har været adgang til sparring, udstyr, lokaler for deltagerne i fyraftentimerne og i weekenden. Medialogi på AAU, som råder over medielaboratoriet SMILE og spillaboratoriet CEAGAR, har fungeret som vært.

”Tværfagligheden, vores forskningsbaserede viden om spil, storyworlds og interaktiv historiefortælling, vore erfaring med Virtual Reality, Nimbus Films internationale erfaring med film- og tv-produktion – det er en inspirerende cocktail og noget vi gerne vil facilitere her på Medialogi,” siger lektor Henrik Schønau Fog.

Vinderholdet skal samarbejde med Nimbus

Deltagerne har selv teamet op tværfagligt fra institutioner som AAU, DMJX, ITU, DTU, KU, CBS, KEA og Den Danske Filmskole. Utallige ideer er blevet endevendt i et ultrakomprimeret forløb, endeligt udvalgt og præsenteret.

Sent søndag aften kunne en professionel branchejury kåre vinderholdet, som præsenterede et koncept, hvor tv-serieproduktion sammentænkes med Augmentet Reality. De to runner-up hold har tænkt ny teknologi som Mixed Reality ind i markedsføringssammenhænge samt i forbindelse med ny neurofeedback-teknologi.

Den professionelle branchejury har bestået af direktør Birgitte Hald og producent og medejer Bo Ehrhardt (Nimbus Film), direktør Simon Lajboschitz (KHORA), leder Simon Jon Andreasen (DADIU), bestyrelsesformand Jannick B. Pedersen (DARE DISRUPT), samt professorer Henrik Schønau Fog, Lars Reng, Niels Christian Nillson og Rolf Nordahl (AAU)

Vinderholdet: ”Straight Out of Pre-Comp”, består af DMJX-studerende Oliver Larsen, David Albrecht Kvien, Caroline Kjellberg, Joshua Chronsted Englar og Hans Christian Cabrillos Jacob, som har vundet muligheden for at lave pilot på deres koncept med professionel bistand.

Nimbus Film Student VR Challenge 2017 har været arrangeret i samarbejde med Medialogi-uddannelsen på AAU, Jannick B. Pedersen fra DARE DISRUPT og lektor Henrik Schønau Fog og studielektor Lars Reng, Center for Applied Game Research (CEAGAR) på AAU, samt Samsung Media Innovation Lab for Education (SMILE) på AAU.

Nøgleord

Kontakter

Henrik Schønau Fog, lektor, ph.d., Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU, 99 40 24 77, hsf@create.aau.dk

Claus Thobo-Carlsen, Administrationschef, Nimbus Film, 36 34 09 10, admin@nimbusfilm.dk

Billeder

Vinderholdet: ”Straight Out of Pre-Comp”, består af DMJX-studerende Oliver Larsen, David Albrecht Kvien, Caroline Kjellberg, Joshua Chronsted Englar og Hans Christian Cabrillos Jacob, som har vundet muligheden for at lave pilot på deres koncept med professionel bistand.
Vinderholdet: ”Straight Out of Pre-Comp”, består af DMJX-studerende Oliver Larsen, David Albrecht Kvien, Caroline Kjellberg, Joshua Chronsted Englar og Hans Christian Cabrillos Jacob, som har vundet muligheden for at lave pilot på deres koncept med professionel bistand.
Download
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum