Strikkeopskrift.com

Strikkede klude er et hit - og de gør faktisk en forskel

Del
De plastikfrie strikkede karklude har efterhånden været et hit i nogen år – og er nu blevet efterfulgt at mange menneskers nej tak til sugerør, grøntsager pakket ind i unødig plast og ikke mindst den velkendte bærepose. Selvom det kan virke som en dråbe i havet, så har dine vaner som forbruger faktisk en betydning.

"Bliv endelig ved med at strikke karklude, bruge muleposen, drikke vand fra hanen og sige nej tak til sugerøret. Det nytter alt sammen."

Det udtaler Lisbeth Engbo, der er pressechef hos Plastic Change. 

Selvom en enkelt forbruger har minmal indflydelse på de otte millioner tons affald, der hvert år ryger i havene, så betyder det alligevel noget. For ligesom vores egen stemme ikke nødvendigvis afgør folketingsvalget, så har den bestemt en betydning i det store billede.

Slip for en karklud af 30% plastik

Vidste du, at de almindelige engangskarklude faktisk består af hele 30% plastik? Desuden har de, som navnet antyder, en begrænset holdbarhed, og vil efter et par vaske nok ende i skraldespanden.

Strik i stedet dine egne klude i 100% bomuldsgarn, og du har en nærmest uopslidelig klud. Bomuld tåler nemlig 60 grader, og bliver kun mere sugende med tiden.

Gå på jagt i dine garnrester, køb garn fra genbrugsbutikker eller et dødsbo for at gøre kludene ekstra miljøvenlige. Din egen skuffe med strikkede karklude er med til at gøre en forskel!

Et afstressende projekt

Desuden er det meget afslappende at strikke en karklud. Du kan gøre mønsteret så let eller besværligt, som du ønsker. Du kan helt selv vælge farve og mønstre på de karklude du vil strikke, så de passer til dit køkken og giver det et moderne præg. Faktisk har det vist sig at være super afstressende at strikke og være mindful.

Er du ikke så meget til strikkepindene, så findes der et væld af gratis opskrifter på hæklede karklude. Søg blot på nettet, og opdag en verden af miljøvenlige klude.

Har du brug for hjælp eller inspiration til at komme i gang med at strikke klude, så kig forbi Strikkeopskrift.com.

Billeder

Information om Strikkeopskrift.com

Strikkeopskrift.com
Strikkeopskrift.com
Borupvang 2b
2750 Ballerup

https://strikkeopskrift.com

Strikkeopskrift.com er et stort site med masser af inspiration og viden indenfor strik og garn. 

Følg pressemeddelelser fra Strikkeopskrift.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Strikkeopskrift.com

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye