Lederne

Stresspanelet rejser vigtig debat om ledernes ansvar for stress

Del
Ledernes arbejdsmiljøchef er enig med regeringens stresspanel i, at lederne skal være rustet til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne. Og næsten alle ledere er i dag bevidste om, at håndtering af stress er en vigtig ledelsesopgave. Men det skal være de enkelte virksomheder, der beslutter, hvordan det gøres bedst hos dem. Det er også vigtigt at diskutere, hvornår medarbejdere skal være tilgængelige. Men der skal stadig være fleksibilitet for både virksomheder og ansatte.

- Stresspanelet har en helt rigtig og vigtig pointe i, at lederne skal være klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne. Men det er afgørende, at de enkelte virksomheder selv beslutter, hvordan lederne bedst bliver rustet til det. Alle virksomheder, ledere og medarbejdere har forskellige behov, og det må ikke ende med et eller andet obligatorisk kursus for alle, som ikke vil gavne på ret mange af de konkrete virksomheder.

Sådan siger Ledernes arbejdsmiljøchef, Lars Andersen, som reaktion på den nye anbefaling fra regeringens stresspanel om, at lederne skal trænes mere i mental sundhed og forebyggelse af stress. Lars Andersen slår også fast, at både Lederne som organisation og de enkelte ledere på arbejdspladserne allerede i dag tager et stort ansvar for at forebygge og bekæmpe stress. En undersøgelse fra Lederne viser, at hele 96 procent af medlemmerne mener, håndtering af stress hos medarbejderne er en vigtig ledelsesmæssig opgave.

Stresspanelet anbefaler også, at medarbejdere som udgangspunkt ikke skal stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Her anerkender Lars Andersen, at der i nogle virksomheder kan være god grund til at drøfte, om man har den rigtige kultur for det i dag. Men han advarer mod rigide regler, som kan skade både virksomheder og medarbejdere.

- Det er vigtigt, at ledere og medarbejdere løbende taler om, hvordan og hvornår det forventes, at medarbejderne er til rådighed på mail eller telefon. Men forbud eller rigide regler er ikke vejen frem, fordi både virksomheder og medarbejdere har gavn af fleksibiliteten. Mange medarbejdere er jo for eksempel glade for, at de kan gå tidligt nogle dage for at hente børn, mens de så til gengæld arbejder nogle timer om aftenen eller i weekenden. Den fleksibilitet skal vi bevare, siger Lars Andersen.

Kontakter

Pressechef Søren Kudahl, sku@lederne.dk, mobil: 2338 4211

Billeder

Ledernes arbejdsmiljøchef, Lars Andersen
Ledernes arbejdsmiljøchef, Lars Andersen
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye