Ceva Animal Health A/S

Stressende nytår: Salget af tryghedsskabende midler til hunde boomer

Del
Fire ud af fem hunde er bange for fyrværkeri, og det problem har danskerne fået øjnene op for. Forbruget af naturligt tryghedsskabende feromoner til hunde er steget med 15 procent siden sidste år op til jul og nytår.
Omkring jul og nytår er det ifølge veterinærsygeplejerske Karina Baltzer vigtigt at fastholde så mange af hundens rutiner som muligt. Foto: PR.
Omkring jul og nytår er det ifølge veterinærsygeplejerske Karina Baltzer vigtigt at fastholde så mange af hundens rutiner som muligt. Foto: PR.

Travlhed, gæster og måske et ophold i fremmede rammer i en dyrepension. For hunde byder jule- og nytårstiden på masser af kilder til angst og utryghed. Ifølge fagfolk er det derfor væsentligt, at man tager de rette forholdsregler for at undgå stress og ubehag hos sit kæledyr, og det ser ud til, at danskerne har taget de gode råd til sig. I december sælger Ceva Animal Health, der er blandt landets største leverandører af lægemidler til dyr, fire gange så mange produkter med tryghedsskabende feromoner til hunde som andre måneder – og i år er forbruget steget betydeligt.

Vi har haft rigtig travlt i november og december, og salget er 15 procent højere end sidste år. Årsagen til stigningen i salget er, at danskerne er blevet mere bevidste om, at deres kæledyr kan være stressede og bange i løbet af julen og nytåret, forklarer dyrlæge Lisbeth Jørgensen fra Ceva Animal Health.

Vær opmærksom på dit kæledyrs behov

I de travle dage omkring jul og nytår er det ifølge Karina Baltzer, veterinærsygeplejerske med speciale i hunde- og katteadfærd hos Køge Bugt Dyreklinik, vigtigt at fastholde flest mulige af kæledyrets rutiner, så det ikke bliver unødigt stresset. Hvis man kan se, at hunden alligevel ændrer adfærd – hvis den eksempelvis bliver mere urolig end normalt – så er det vigtigt at imødekomme de behov, den har.

Det er vigtigt at give den tryghed gennem dit nærvær. Hvis den gerne vil være tæt på dig, skal den have lov til det. Men det er samtidig vigtigt ikke at bekræfte hunden i, at der er noget at være bange for. Man skal bare sidde neutralt og nusse den stille og roligt, forklarer Karina Baltzer.

Feromoner giver en følelse af tryghed

Karina Baltzer fortæller, at det kan sætte sig dybt i både hunde og katte, hvis de flere gange bliver slemt forskrækkede af nytårets høje brag, og det er vigtigt at hjælpe dem igennem nytåret, så de ikke får varige mén. Det kan derfor være et godt supplement at benytte kunstige feromoner til hunde og katte.

– Feromonerne er efterligninger af dyrenes egne tryghedssignalstoffer, og derfor øger de dyrenes tryghedsfølelse, fortæller veterinærsygeplejersken, der anbefaler alle at benytte Adaptil eller Feliway for at hjælpe de firbenede igennem den hektiske julemåned.

Ifølge Karina Baltzer er det særligt vigtigt at benytte feromonerne i forbindelse med et kæledyrs første nytår, så den festlige aften ikke udvikler sig til en traumatiserende oplevelse. Specielt hvalpe og killinger er meget modtagelige for nye indtryk, og derfor er det vigtigt at minimere dyrenes risiko for at udvikle en nytårsangst, som vil følge dem resten af livet.

Nøgleord

Kontakter

Lisbeth Jørgensen
Dyrlæge, CEVA Animal Health A/S
+45 27 62 09 95
lisbeth.joergensen@ceva.com



Karina Rom Baltzer
Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi, Køge Bugt Dyreklinik
(+45) 41 33 10 10
kb@koegebugtdyreklinik.dk

Billeder

Omkring jul og nytår er det ifølge veterinærsygeplejerske Karina Baltzer vigtigt at fastholde så mange af hundens rutiner som muligt. Foto: PR.
Omkring jul og nytår er det ifølge veterinærsygeplejerske Karina Baltzer vigtigt at fastholde så mange af hundens rutiner som muligt. Foto: PR.
Download
Nytårets brag kan være voldsomme for dyr. Fire ud af fem hunde er bange for fyrværkeri. Tegning: Ceva.
Nytårets brag kan være voldsomme for dyr. Fire ud af fem hunde er bange for fyrværkeri. Tegning: Ceva.
Download
Det er vigtigt at hjælpe sine kæledyr gennem nytåret, så de ikke får varige mén. Tegning: Ceva.
Det er vigtigt at hjælpe sine kæledyr gennem nytåret, så de ikke får varige mén. Tegning: Ceva.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Ceva Animal Health A/S

Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle

+45 7020 0283http://www.ceva.dk/

Adaptil er et ikke-receptpligtigt signalstof, der skaber en følelse af naturlig tryghed og velvære for såvel hvalpe som voksne hunde. Adaptil kan anvendes forebyggende eller i kombination med træning ved allerede opståede adfærdsproblemer. Produktet er uden bivirkninger og fås hos dyreklinikker og dyrehandlere som halsbånd, spray og elektrisk diffusor. Nærmeste forhandler anvises på www.adaptil.dk.

Feliway er et ikke-receptpligtigt adfærdsregulerende signalstof, som skaber en følelse af velvære og tryghed i kattens nærmiljø. Derfor kan Feliway anvendes til at berolige katte i pressede situationer og til at reducere stressniveauet i forbindelse med ændringer i deres miljø. Produkterne er uden bivirkninger og fås både som spray og som elektrisk diffusor til stikkontakten. Feliway kan købes hos dyreklinikker og dyrehandlere, og nærmeste forhandler anvises på www.feliway.dk.

Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye