Strategisk byggepartner fundet
2.11.2020 15:31:19 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Egedal Kommune forventer, at der kan indgås kontrakt medio november 2020 med det vindende team, som består af en totalentreprenør, samt ingeniør-, energi- og arkitektrådgivere.
Det vindende team er:
Totalentreprenør Juul & Nielsen
EKJ Rådgivende Ingeniører
Dansk Energi Management
RUBOW arkitekter
- Vi er rigtig glade for, at vi har fundet det team, som bliver kommunens strategiske partner. Vi har haft en god proces med de tre prækvalificerede teams, og vil gerne takke for deres tilbud af meget høj kvalitet og med kreative løsninger. Når valget er faldet på Juul & Nielsen, er det fordi, de samlet set har leveret det bedste tilbud i den samlede bedømmelse, hvor både økonomi, projektorganisation og kreativitet er blevet bedømt. Vi glæder os til samarbejdet med teamet omkring Juul & Nielsen, siger Sune Impgaard Schou, by- og erhvervsdirektør, Egedal Kommune.
De øvrige to prækvalificerede ansøgerteams, som var med i tilbudsfasen er følgende:
Totalentreprenør Jakon
COWI
RUM
Arkitema
Totalentreprenør Einar Kornerup
JJW Arkitekter
JL Engineering
Rådgivende Ingeniører, AB Clausen
Et strategisk partnerskab på fire år
Egedal Kommune indgår i det strategiske partnerskab, som løber over årene 2021-2024, med en øvre ramme på op til 400 mio. kr. Heraf er der øremærket 250 mio. kr. til udbygnings- og renoveringsopgaver på de fire skoler: Søhøjskolen, Maglehøjskolen, Balsmoseskolen og Boesagerskolen. Som en essentiel del af det samlede projekt skal der skabes kreative læringsmiljøer for børn og unge samt skabes multifunktionelle rum til gavn for skolen og for udefra kommende brugere.
Målet med skoleprojektet
Kommunen ønsker at styrke læring, trivsel og udvikling på både skole- og dagtilbudsområdet. Skolernes fysiske rammer skal moderniseres og arealerne skal udnyttes klogere og mere multifunktionelt. Samtidig er der fokus på at øge sambrug og skabe inspirerende og kreative læringsmiljøer gennem helhedsrenovering, modernisering og udbygning.
Egedal Kommune vender tilbage med mere information efter udløb af indsigelsesfristen og underskrivelse af kontrakten.
For yderligere information kontakt: Ionee Skovgaard, Afdelingsleder BYG, Center for Ejendomme og Intern Service, Egedal Kommune. Mobilnummer: 7259 6233.
Læs mere på egedalkommune.dk/byggepartner
Nøgleord
Billeder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

